Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingatal, dets Forfatter og Forfattelsestid (Gustav Storm) - VI. Ynglingatals Tendents
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G. Storm: Ynglingatal. 131
Gren af Upsalaslægten udvandrede til Norge, og
Ynglingasaga, som lader Slægten selv fordrives fra Sverige
til Norge. Det förekommer mig ogsaa sandsynligt, at man
i Kongeslægten eller dens Nærhed erindrede mere end 5
Led opover, saa at en Genealog neppe kunde ombytte de
foregaaende Led med Personer af anden Slægt; vi ser jo
hyppigt, at Slægter opregnes 9—10 Led opover med
Be-varelse af de historiske Forhold *). At den norske Kongeæt
allerede i Tjodolvs Samtid og nærmeste Eftertid kaldes
Yng-linger og troes at stamme fra Yngve (Fröj), er sikkert nok.
Harald Haarfagres Skalde fremhæver ham of te som den
æt-store Konge, særlig ligeoverfor de norske Smaakonger
(Tjo-dolv og Hornklove). Men Hornklove bruger ogsaa
Ynglinge-navnet om Harald, naar han lader Ravnene fortælle:
Haraldi ver fylgdura, sy ni Halfdanar,
ungum Ynglingi, siz ór eggi kómum.
(Det ældste og bedste Haandskrift (Fagrskinna B) har
Yng-lingi, og det optager Vigfusson med Rette i Texten, medens
Udgaven af Fagrskinna og Wisén fólger det senere
Haandskrift A, som har det mindre betegnende eftlingi). Ogsaa fra
Generationen lige efter Harald Haarfagre har vi flere
Vidnes-byrd om at den norske Kongeæt kaldtes Ynglinger; saaledes
siger Egil Skallagrimssön i Arinbjarnardrápa, digtet c. 962,
om sig selv: "hafdak endr Ynglings burs, riks konungs, reide
fengna", og ved den "mægtige Konge af Ynglingeætten" mener
han Eirik Blodoxe; og omtrent paa samme Tid lader Eyvind
Skaldespilder i Hákonar-mál Oden sende sine Valkyrjer ud
for at vælge "blandt Kongerne, hvem der af Yngves’ æt
skulde fare til Oden", nemlig enten Haakon eller
Eirikssön-nerne, som begge hörte til Ynglingernes Æt.
Om "Ynglinger" nogensinde har været Navn paa den
svenske Kongeæt, fra hvilken den norske Kongeæt sagdes at
stamme, kan synes usikkert. Det er hævdet, at de svenske
*) Se f. Ex. Slægtrækken fra Herjedalen i Norges gl. Love II 490.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
