Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingatal, dets Forfatter og Forfattelsestid (Gustav Storm) - VI. Ynglingatals Tendents
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 G. Storm: Ynglingatal.
would make his poem on the head of the family, Harald
Fair-hair himself, his great contemporary and may it not
be that he has done so af ter all?"å).
Unægtelig vilde det være besynderligt, om dette Digt
skulde være digtet til en Smaakonge i Vestfold, for
Slæg-tens Eige var voxet ud över dette eller den nærmeste Omegn.
Men man vil kun lægge en anden Mening i Digtet, hvis
(som jeg antager) Digtet er forfattet efter 872 af en Digter,
som til dagligdags opholdt sig hos Kong Harald, og hvis
Ragnvald, til hvem det er digtet, har oplevet, at hans yngre
Fætter har gjort sig til Herre över Landet rundt om ham,
saa han selv er bleven reduceret til en Smaakonge og
(praktisk talt) Vasal af Harald. Naar Tjodolv, som var Skald
hos begge Konger, giver sig til at digte et genealogisk Digt
om begges Fædreæt, bliver dette Digt, skjönt det föres ned
til Ragnvald, dog i lige Grad et Digt om Haralds Æt;
ogsaa hans Æt föres op til Guderne, og Ynglingatal bliver
saaledes helt ud et Digt om den norske Kongeæts
Oprin-delse2). Dette har jo ogsaa Efterslægten erkjendt ved at
knytte dets Oplysninger sammen med den senere
Konge-historie.
Om Tilknytningen til den svenske Kongeæt, som
Tjodolv hævder, er opfundet af Tjodolv eller om han kun
gjen-giver et ældre Sägn eller virkelige historiske Forhold, har
vi ingen Adgang til at pröve med Sikkerhed. Jeg anser det
ikke for sandsynligt, at en Digter i saa tidlig Tid rent har
opfundet dette Forhold, og har i den Henseende fremhævet,
at man maa skille mellem Ynglingatal, efter hvilket en
’) Corpus poet. Bor. I 243.
a) Bugge synes mig at være ganske paa Afveie, naar han finder det
urimeligt, at en af Haralds Skalde hædrer en af dennes Underkonger ved at
före hans Slægt tilbage til de gamle Upsalakonger og til Guderne. Harald
og hans Mænd maatte dog vide, at Ragnvald var Haralds Fætter og havde
fælles Forfædre i Mandslinjen, saa at hvis Digtet har skabt nogen
genealogisk Ære for Ragnvald, har denne Ære ogsaa tilfaldt Harald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
