Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingatal, dets Forfatter og Forfattelsestid (Gustav Storm) - VIII. Bugges Hypothese om Ynglingatals Oprindelse i 10:de Aarhundrede paa de britiske Øer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G. Storm: Ynglingatal.
137
antage, at Ragnvald har levet langt ind i Harald
Haar-fagres Tid, lad os sige til henimod c. 880—90.
Bugge har utvilsomt Ret i at hævde, at Ragnvald kun
kjendes fra Ynglingatal, og at Efterretningen om at han var
Olavs Sön er Slutninger fra Digtet. Derimod anser jeg ham
ikke berettiget til saa let at sætte sig ud över en Efterretning,
der refereres af en saa agtværdig og kritisk Forfatter som
Snorre Sturlasön og stötter sig til en meget ældre og
en-stemmig Tradition, uden at skaffe positive Vidnesbyrd om
Traditionens Upaalidelighed eller Umulighed. Det er ganske
vist saa at Tilværelsen af Ragnvald, Konge paa Vestfold,
hænger i en eneste tynd Traad"; men denne Traad er dog
Traditionen om en Række Konger paa Vestfold med vestfoldske
Stedsnavne og vestfoldske Traditioner i Digtet. For at faa
hugget denne Traad över, maa man skaffe noget bedre i Stedet,
og det maatte da være en mere historisk sikker Slægtrække
eller historisk sikrere Oplysninger; men i Stedet leverer Bugge
kun — en Hypothese om at nogle Vers og nogle Slægtled
er udeladte, som kunde have henfört Ragnvald til britiske
Farvand. Denne Hypothese synes mig ganske at svæve i
Luften; den forklarer f. Ex. ikke (hvad Bugge selv har pegt
paa), at Förf. er særlig stedskjendt paa Vestfold og med
Forkjærlighed dvæler ved de vestfoldske Kongers Residentser
og Gravsteder.
2. Sprogformer og Udtryk siges at henvise til en
se-nere Tid end c. 850, maaske end c. 900. De Sprogformer,
her særlig er Tale om, er hJQrr (= herun), prgm (= pramu)
og burs for burar. Angaaende dette Arguments Usikkerhed
nöier jeg mig med at henvise til Bemærkninger af Dr. F.
Jonsson (Aarböger f. n. Oldk. 1895, navnlig Side 306—9)
og Dr. F. Detter (Arkiv XII 205 f.), og noterer iövrigt kun, at
jo nærmere Digtets Forfattelsestid flyttes henimod 900, desto
svagere vil Argumentet blive.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
