Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ynglingatal, dets Forfatter og Forfattelsestid (Gustav Storm) - VIII. Bugges Hypothese om Ynglingatals Oprindelse i 10:de Aarhundrede paa de britiske Øer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
G. Storm: Ynglingatal.
3. "Förf. synes at have kjendt Eddadigte, navnlig
V9-luspá og GrimnismáP, som Bugge mener er digtede i
Britannien. Bugge indrömmer her selv, at det vil bero paa et
Skjön, hvad man vil betegne som poetisk Fællesgods og hvad
der er direkte Laan, og han er da ogsaa her mödt med gode
Modargumenter af Finnur Jonsson.
[4. Bugge citerede et Halvvers af Tjodolv, som han
mente var af kristeligt Indhold: hpfud baám | þar er hæidsœi
á Fjprnis fjpllum drýgdi", hvilket han oversætter: . . .
"Ho-vedætling, der hvor han udförte en gudelig Handling paa
Havet". Bugge tænkte sig, at dette Vers var digtet af
Ynglingatals Digter, efteråt han i Vesterleden var bleven kristen,
ja maaske specielt sigtede til Olav Kvarans Pilegrimsfærd
til Jona Aar 980. Imidlertid har Bugge i et Tillæg
til-bagekaldt denne Förklaring, idet han er bleven opmærksom
paa Vigfussons Bemærkning om disse Verslinjer, at de har
en metrisk Eiendommelighed, som ofte findes hos Eyvind
Skaldespilder i Háleygjatal, men aldrig hos Tjodolv.
Dette er vistnok ganske rigtigt; men jeg maa ogsaa erklære
mig enig med F. Detter i at hævde, at "hæidsæi" ikke
nöd-vendigvis er et kristeligt Ord; Konsekventsen heraf har
nemlig for Bugge været, at et Digt fra c. 1028, som kalder
Olav den heilige i levende Live for "hæidsæ", maatte erklœres
for uægte; jeg stoler da mere paa Snorres Dom, som har
godkjendt det. Fölger man Vigfussons Antydning, at
Vers-linjerne hörer til Háleygjatal, vil det passe til Omtalen af
Jomsvikingeslaget, og jeg finder i det bevarede Halwers en
Hentydning til, at Haakon Jarl under Söslaget ofrede sin
Sön (hpfudbaäm) til Guderne.]
5. Ynglingatal antager Bugge digtet for en norsk
Konge Ragnvald i Nordengland ved Midten af 10:de
Aar-hundrede; han tænker nærmest paa den Ragnvald, som faldt
sammen med Eirik Blodexe (954). Om denne Ragnvald
vides eliers ikke andet end at han, efteråt Eirik Blodoxe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
