Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: J. Jakobsen: Det norröne sprog på Shetland, The dialect and place names of Shetland (Finnur Jónssson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Jonsson: Anmälan.
201
sætning til så mange andre lydskriftarter, der rent nd sagt kan være
horrible.
De ord, som förf. betegner som særlig bevarede, er: spogende
eller spottende navne og kælenavne, ord, der betegner gnavne
sindsstemninger, farve-adjektiver, f&remærker, ord, der betegner
vindens og soens tilstande, tilligemed de ejendommelige tabu-navne
hos fiskerne. M. h. t. ordförrådet påvises der en stor forskel på
0erne, hvad der forklares let nok og förståelig nok (s. 43—4). Det
samlede ordförråd sammenlignes stadig med norske ord eller ord,
der findes i svenske og danske dialekter samt i færesk el.
islandsk-oldnordisk. Her viser sig forfis store energi m. h. t. den ingenlundo
lette udfindelse og opsporing af de til grund liggende ord. I
mange tilfælde eksisterer disse ikke mere, men må konstrueres.
For så vidt indeholder altså "Nom" et velkomment supplement til
det nordiske bekendte ordförråd.
Denne vanskelige opgave, at identificere "Norns" ordförråd
med nordiske ord, har förf. gennemgående 10st meget heldig og
rigtig. Men det er naturligt, at han i enkelte tilfælde ikke altid
har kunnet træffe det rette, og der og her er indtebne enkelte
som ofte8t mindre betydende unöjagtigheder, som det i et sådant
arbejde ikke er synderlig grund til at opholde sig videre över.
Af hvad jeg har noteret af unöiagtige angivelser skal jeg
anfore folgende. Enkelte nordiske ord gives i en mindre rigtig
form: kafaldi (f. -àld; s. 76). brimi (f. 6W-; 52); glyqginum (f.
glugg- s. 11), djór (s. 29), kverkr (sing., 31), auglittr (f. Åitr s. 33).
Urigtigt er Igår som "on.", d. v. s. som gammel form, f. laudr (s.
133), og skval (f. skval, s. 79). "on. str0yja" (129) eksisterer ikke;
her skulde der stå en stjærne föran; omvendt findes stjærne föran
ord, der er velbekendte, som bœnhús (94), svartbakr (138), blettr
(143), JBrúnka (103). På den anden side anf0res, som "on. ord",
ord som man ikke engång i nutiden vil anerkende som isländske
(pila 87, der er et meget ungt låneord i on.; noget lign.
gæl-der også pikka 88). S. 79 anf¾res "isl. svirra" ’dreje hurtig rundt\
Dette ord kender anm. ikke, og hvis det findes opf0rt som isl.
ord, er det sikkert et meget ungt låneord, der ikke kan tages til
sammenligning med det shetlandske. Jeg står her ved en anke,
som kan göres imod forf:s adskillelse af isländske og "oldnordiske"
ord, som dog i ringe grad kan ramme ham, men som beror på
almin-delig sam men bland ing, der ikke altid er rigtig. Förf. anforer som
isl. de ord, der ikke findes i Fritzner og Icel.-Engl. diet., men i
Björn Halldorsson f. eks. Fra hans ståndpunkt er dette i og for
sig naturligt. Men det er ikke heldigt, hvad man ved mange
eksempler kunde vise. Ordet sjálœgr kaldes (s. 27) "on.", medens
subst. sjálægja (hos Björn) kaldes (sst.) isl. Der er natnrligvis
ingen aldersforskel i de to ord, hvad jo netop Norn-ordet viser. —
Ordet stúlka betegnes (s. 34) som isl., medens Norn viser, at
ordet også er "on." (findes også i Fritzner). Der er naturligvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
