Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: Gustaf Cederschiöld: Om svenskan som skriftspråk (Marius Kristenson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
Ki½tensen: Anmälan.
og han tœnker i regien slet ikke på, hvorledes nu dette ord lyder.
Netop dette sætter ham istand til at gennemfare de skrevne eller
trykte sider med en hastighed, der stærkt nærmer sig til tankens.
Men finder han et ord skrevet på en ny og overraskende made,
ma han stanse, tænke över, hvilken lydværdi nu disse tegn har,
og f0rst derefter kan han gå videre. Her har vi et godt
argument for ikke at forandre mere ved retskrivningen, end at
or-dene dog kan genkendes uden vanskelighed, og for navnlig ikke
at ændre ret meget i ordenes begyndelse. Jo mindre
retskriv-ningsændringer fal der i öjnene, des bedre er det, siger Tegnér
(Natur o. Onatur), og det tnrde^være rigtigt.
Ingen, der har pr0vet at læse fonetiske gengivelser af tale,
hvor ordadskillelsen er ophævet, skilletegnene satte efter talens
virkelige ophold osv., kan nægte, at disse gengivelser har store
fordele for den, der vil vide, hvorledes forfatteren har
h0rt disse sætninger udtale. Men netop derved at de
repræ-senterer selve talen må disse gengivelser give afkald på en af
skriftens störste fordele, den at kunne læses med öjet alene, uden
at tanken beh0ver at om3ætte tegnene til lyd.
Men med hensyn til tankesproget, da er det sådan, at man
også kan tænke aldeles besternte ord. Og når vi omsætter en
fonetisk tekst i lyd, beh0ver disse lyd ikke just at nå fræm. De
kan blive inde i ens sind, og dog for en lyde lige så tydeligt, ja
måske tydeligere, renere, end om man fors0gte at artikulere dem.
Man kan på den made klare sig et utydeligt indtryk, repetere det
i tanken gäng efter gäng, til det endelig står klart. Personlig
kender jeg bedst dette forhold över for melodier. Ofte har jeg
kunnet gennemtænke en melodi gäng efter gäng, men har jeg
så villet synge eller nynne den, går det galt. Så må jeg ätter
gennemgå den i tankerne, og mangen gang er det lykkedes mig
endelig at f& den så godt fat, at den kan få sit udtryk i lyd.
Dette forhold stemmer også fuldstændig med, hvad Cederschiöld
(8. 55 flg.) skriver om samme sag.
Det, som er fordelen ved skriftsproget, er, at det tillader
öjnene at læse de kendte tegn grupper med tankens fart, men at
det også tillader os at stanse og gennemtænke, hvad der er os
dunkelt. Papiret er også i den henseende tålmodigt. Det bier,
til vi er færdige, og lader os så fortsætte, hvor vi släp. Det
tillader os at kaste tilbage i bogen og se efter, om vi også rigtig
har opfattet det foregående; og det tillader os at springe stykker
över, som vi ikke kan udholde at læse.
Den meget almindeligefcopfattelse af skriftsproget blöt som
et afbillede af talesproget (udtrykt i sætningen "hvad 0ret h0rer,
b0r og öjet se") har ved Tegnérs og Cederschiölds nndersegelser
f&et sin höjst n0dvendige begrænsning; nu forstår man, hvorfor
den (fonetisk) uforsvarlige ordadskillelse og den tysk-nordiske
tanke-interpunktion dog kan have sin berettigelse. Man dömmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
