Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amledsagnet på Island (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Amledsagnet på Island.
363
ning, så lidt som flere andre af hans lydlige og etymologiske
bemærkninger *). Mere beskedent gör han en henstilling, om
plantenavne "hanekam" og "hestehov" ikke også kan vœre
isländske; men han har kilderne imod sig 2). På den anden
side er hans kendetegn på Sakses isländske hjemmelsmand
(hentede fra Odáinsakr og fra Snæbjorns vers) lidet
rammende.
Fra o. år 1000 og til efter år 1550 findes der altså
intet vidnesbyrd om, at Amledsagnet har vœret kendt på
Island. Men med den rige literære produktion, der da fandt
sted, kan sagnet nœppe have levet der uden at afsætte
bog-lige spor; i alt fald kan det ikke have stået på trin med
de andre helteoverleveringer, der blev nedskrevne som sagaer.
Efter reformationen forandrer forholdet sig ganske, og i
de folgende halvandet hundrede år og mere skyder sagnet en
række nye skud. Den literære tilskyndelse hertil kommer
öjensynlig udefra, fra Sakses krenike; men forskellige
isländske ejendommeligheder træder dog også frem.
Den ældste notits er en fortælling i de såkaldte
Odda-annaler om en dansk kongesön Amlódi, der levede "anno
mundi 3588" (trykt hos Gollancz s. 257). Den stammer
öjensynlig fra Sakse med den danske Bimkrenike som mellemled
(navnene 0rvendill og Fegge); og ifolge Storm (Isl. annaler
XXXV) må det hele skrift være oversat efter en dansk
kilde. Det eneste mærkelige er navnet Amlódi, det samme
som i skjalden Snæbjorns vers 5—600 år tidligere. Her er
kun to muligheder til stede: enten har forfatteren opdaget,
at hans kildes "Amlet" var samme ord som det nyislandske
*) F. eks. s. XXXVIII, hvor mandsnavnet Kollr antages at betyde "den
kolde".
a) I Hjaltalins "Grasafræði" (s. 223 og 230), som han påberåber sig,
findes hanakambr, men vel at mærke som artsnavnet (o: oversat efter
Hor-nemann, Dansk plantelœre) og med tilföjelse af, at den "isl." hedder
loka-ßjoär m. m. At "hestehov" hedder nhovgrœsn på isländsk, hjælper ikke: vi
når derved ikke til ordspil med en virkelig hestehov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
