Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amledsagnet på Island (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Amledsagnet pà Island.
369
sagaers" drabelige heltestil; her er en mængde slagscener,
hvor det ruller ned afhugne hoveder, mænd og heste kloves
helt igennem med et eneste hug; sagaens helt sejrer i
bryde-kamp över en jættekvinde, der siden hjælper ham i
vanske-ligheder; og en taknemmelig dværg tjæner ham ved lejlighed
som en ven eller ledsager; handlingen föregår i Spanien,
Cimbrien, Skytien og Konstantinopel, som reddes fra den
tyrkiske sultans angreb; fortællingen bliver pebret med
pikante eller grove skildringer f. eks. af tyrkerkongens
ud-svævelser.
Disse lange skildringer vilde næppe have interesse i vor
tid, hvis der ikke var en spinkel hovedhandling, hvori
sagnet om Amleds vanvid og faderhævn genkendes. Hvorfra
stammer denne skildring? Detter har regnet den for en
selvstændig folkelig tradition, der endogså pegede ud över
Sakse hen imod sagnformen i Brutussagnet. Jiriczek opfatter
sagen således, at det er Sakses beretning, der på Island ätter
er gået över på folkemunde. Gollancz mener, at sagaen dels
har sin kilde i kendskab til Sakse, dels i rent folkelig
over-levering beslægtet med Brjámssaga. I selve sagaen moder
vi stråks en dobbelthed; den kender sin helt under to navne,
Ambales og Amlódi. Hvert af navnene peger til sin side,
Amlódi imod en isländsk tradition, således som vi kender
den senest af Odda-annalen og Torfæus, Ambales minder om
Sakses Amleth(us) eller Sakseudtogets Amblet(us) og er
sik-kert kun et forseg på at give dette navn en
ridderroman-agtig klang. En lignende dobbelthed findes i selve stoffet;
enten slutter det sig til folkeæventyret eller til Sakse.
1) Handlingens begyndelse svarer til Brjámssaga: en
frem-med tyran fanger A.s fader, og lader ham hænge, den
ældste af sönnerne, Sigvard el. Sigurd, græder ved synet
heraf; og på spörsmålet om, hvad smerte han lider, svarer
han, at det gör ondt i hjærtet og at han håber engång at
hævne det. Han bliver derfor hængt; A. har derimod lét
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
