Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amledsagnet på Island (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
Olrik: Amledsagnet pà Island.
fælles for begge kilder. Hvis fortællingen virkelig gik
til-bage til Sakse, skulde det være mærkeligt, om ikke en eneste
af de mange og vittige detaljer i hans fortælling liavde holdt
sig. — Sagnindholdet viser altså, hvad allerede æventyrets
folkelige form lod formode, at vi har en ubetinget ægte
isländsk overlevering fra de i kultur laveste folkelag.
Det æventyr, som Torfæus i sin barndom har hart af
gamle eller ringeagtede folk, har da formodenlig h¾ft en
lig-nende karakter. En forskel er der; helten blev for Torfæus
nævnt som Amlódi, i det andet æventyr hedder han Brjám.
Men forskellen er ringe; ti navnet Brjám (der ganske vist
minder om Irerkongen Brjánn i Njalssaga) er öjensynlig
valgt, fordi det mindede om bjáni, en idiot *); på samme
made betyder amlóði i nyislandsk 7,en tåbe, galning"
Intet af navnene er altså folt som et virkeligt egennavn, og
derfor kan de ombyttes. — Også disse navne passer med
fortællingernes æventyrkarakter. Folkedigtningen ynder ikke
de individuelle navne, men de almindelige, der blöt betegner
en egenskab, eller som i dagliglivet er fælles for mange
mennesker. I övrigt har denne betydning af navnet den
indvirkning, at sagahelten opfattes som en tåbe eller askepot
lige fra sin tidligste barndom; og heri har vi en af grundene
til uklarheden i hans karaktertegning. —
Endelig optræder i sidste halvdel af 17de årh. den förste
fyldigere behandling af sagnet, Ambalessaga. I
begyndeisen er dens udbredelse indskrænket til Arnæs syssel
(al-tings-egnen på det sydlige Island), og alle dens redaktioner
— to i prosa og en på vers — kan spores tilbage til samme
mand, bonden Pål Bjarnason i Unnarholt; men i hele det
18de årh. nod den stor yndest og blev ofte afskreven eller
omdigtet på vers af rimeskjaldene. I indre værd står den
dog meget lavt. Det er gentagelse af de yngste "fornaldar-
!) Således hos Maurer; de nyere afhandlinger skriver brjáni) hvad
der vist blöt er en huske- eller skrivefejl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
