Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge: Mythiske Sagn.
23
gjorde Harald rasende af Kjærlighed, fordi hun syntes ham
straalende som Solen.
I Fortællingen om Hauk Haabrok (Flat. I, 582 = Fms.
X, 208) siges det, at Harald Haarfagre har digtet en
Snj6-frifrardrápa. Af denne anföres en Strofe, som er i det
Versemaal, der kaldes hálflmeppU Jeg holder det for
selvsagt, at denne Strofe ikke er digtet af Kong Harald, men
efter hans Tid af en islandsk Skald. Thi jeg holder
Fortællingen om Snefrid for Fabel, ikke for Historie, omend
Sönner, som tillægges hende, er historiske. Desuden taler
Strofens Udtryk og Versemaal for, at den ikke er digtet
af Harald, og Vidnesbyrdet i den fabelagtige Fortælling om
Hauk Haabrok kan ingenlunde være tilstrækkeligt til at
bevise Strofens Authenti. Den er sandsynlig en Efterligning
af Orm Steinthorssöns Vers i samme Versemaal.
Snefrids Fader Finnen Svási, som har sin Gamme ved
Gaarden Tofte i Dovre Bygd og som senere kaldes en Dværg
eller Jætte, kan neppe fuldstændig skilles fra den i Hauk
Erlendssöns Redaktion af Landnámabök l) nævnte Jætte Svasi,
som hörer hjemme nord i Dovre (nordan af Dqfrum). Denne
Jætte kaldes i Flatöbogen Svafri a). Den ældre Fonn af
Navnet synes at være Svási*), der allerede findes i Agrip.
Dette Navn er dannet af Adjektivet sváss "mild, blid". Af
dette Adjektiv har ogsaa Svdsufrr, Sommers Fader4), der
opfattes som en Jætte5), sit Navn. Umildt Veir kaldes
osvást vefrr. Derfor synes man engang at have forestillet
sig Svási som en Jætte, der ligesom Gudmund paa
Glases-voldene midt i Kulden og Vinteren fjærnt fra menneskelige
Boliger havde et mildt sommerligt Hjem. Hos Svaase som
*) Landn. IV, 7 i fsl. ss. I, 256; Hauksbök S. 95.
*) Flat. I, 22. 220.
*) Agrip har fváfi (S. 4 L. 19) med Længdetegn over a.
*) Väfdan. 27.
’) Snorra Edda ed. AM. I, 550.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
