Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nygaard: Verbets stilling. 211
Indskrifterne er jo hverken mange eller lange, og
tydningerne kan tildels være usikre nok. Men saameget kan
man dog se, at ordenes stilling i det urnordiske sprog var
anderledes end senere. Hvad specielt verbet angaar, var der
(især i den ældste tid?) en tilböielighed til at drage det hen
mod slutten efter objektet og prædikatsordet, og den regel,
at verbet i "omvendt ordstilling" sættes foran subjektet, var
endnu ikke fastslaaet. Forholder det sig saa med et af
sætningens vigtigste led, tör man vistnok antage, at ordstillingen
i det nordiske sprogs forhistoriske tid idethele væsentlig skilte
sig fra den, som senere blev almindelig.
Men efterat de nyere regler for ordstillingen havde
udviklet sig, er de fastholdte med merkelig seighed. Det er i det
store taget de samme, som i de moderne nordiske sprog endnu
fölges i jevn tale. Der er ganske vist forandringer i mange
enkeltheder, fornemmelig paa grund af at forenklingen af
böiningsformerne har nödvendiggjort andre syntaktiske
forbindelser. Men naar vi i oversættelser eller efterligninger
af den gamle folkelige stil ikke sjelden stöder paa en
stilling af ordene, som forekommer os unaturlig, ja tildels kan
virke parodisk, beror dette i mange tilfælde ikke saameget
paa, at vi nu har andre regler for ordstillingen, som derpaa,
at der med hensyn til reglernes anvendelse gjör sig
gjældende en anden literær smag eller opfatning af, hvad der
tager sig ud og gjör indtryk. Det gamle sprog ynder f. ex.,
ikke mindst i direkte tale, en mere pointeret diktion, der
blandt andet ytrer sig i sterkere anvendelse af inversion.
En ligefrem efterligning deraf vil i vore ören lettelig give
en ubetydelig ytring noget besynderlig sententiöst og
höi-tideligt.
tede med verbet, som fulgte umiddelbart efter objektet. Benne ordstilling,
som er sedvanlig ogsaa i latin og i litauisk, tör ansees for at være
nedarvet fra det indogermaniske ursprog. I prosaiske indskrifter med den
kortere rækkes runer er den*nævnte ordstilling ikke brugelig; men i
versificerede indskrifter kan den forekomme".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
