Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Nygaard: Verbets stilling.
En iöinefaldende forskjel viser sig dog paa et enkelt
punkt, nemlig hvor det gjælder stillingen af sætningens
verbum foran subjektet. Nutildags bruges denne
ordstilling, kort at sige:
1) (hovedsætninger) i de fleste spörgesætninger, i
viljesætninger, samt i udsagnssætninger, naar for
eftertryks skyld et underordnet sætningsled eller en del af et
saadant sættes i spidsen af sætningen.
Fremdeles i eftersætninger og i de efterstillede
eller indskudte udtryk "sagde han, tænkte han" o. s. v.
2) i bisætninger (især udsagns- og fölgebisætninger),
naar et underordnet sætningsled sættes i spidsen efter
konjunktionen, samt i betingelsesbisætninger og
modsæt-ni ngsbisætninger, naar konjunktionen udelades. (Cfr. Dansk
sproglære — haandbog for lærere — af Kr. Mikkelsen
§ 232).
I disse tilfælde, der tilsammen har ikke ringe raaderum,
findes denne ordstilling ogsaa i det gamle sprog. Men man
læser ikke langt i et norrön t skrift, for man har noteret sig
en række exempler af foranstillet verbum, der ikke lader sig
forklare af disse regler. Idethele forekommer dette fænomen
saa hyppig, at man kan lade sig forvirre og faa indtryk af,
at dette er den almindeligste eller normale ordstilling, eller
at det saa nogenlunde efter behag gaar an at sætte verbet
foran eller efter subjektet*). Men saaledes forholder det sig
dog ganske vist ikke.
*) I "Det Oldnorske Sprogs Grammatik" af P. A. Munch og C. E.
Unger § 120 heder det: "I verbernes stilling hersker den störste frihed;
man kan saaledes sætte verbum foran subjektet eller efter, som man vil".
E. Mogk udtaler i sin afhandling "Die Inversion von Subjekt und Prædikat
in den nordisohen Sprachen" (Indogermanische Forschungen 4:ter Band.
Strassburg 1894):
"1. Omstilling af Subjekt og Prædikat i hovedsætninger kjender aUe
germanske stammer; den maa derfor være fællesgermansk og stamme fra en
tid, da ordenes stilling i sætningen endnu var en friere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
