Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Nygaard: Verbets stilling.
oldn. ikke findes noget tilsvarende; f. ex. lizt mer sva á mey
|)essa "es gefållt mir"; rictr Illugi heim "es reitet Illugi heim".
"De ubetonede personalpronomener er i oldn. ganske vist
ogsaa fordetmeste kommen foran det i begyndelsen staaende
verbum. Men ret ofte staar de ogsaa bagefter; f. ex. veizt J3u
skap-lyndi mitt; sigldu peir i haf; varet ek J)á at selja Hrafni sjálfdœmi".
Med hensyn til eftersætninger anföres, at her stilles verbet
först, fordi verbet hovedsagelig tjener "zur Weiterfubrung des
Ge-dankens" (pag. 40). Om spörgende, önskende og befalende
sætninger heder det, at i disse, "hvori verbet spiller hovedrollen",
"har det norröne sprog gjennemfört ren begyndelsesstilling ved
sætninger med pronominalt subjekt, idet her analogien med
stillingen af nominalt subjekt i samme sætninger seirede" (pag. 40).
"Saaledes ogsaa ved de i direkte tale indskudte sætninger: "sagde
han, svarede han", hvor det selvfölgelig kun kommer an paa
verbet, medens subjektet pleier at være bekjendt. Ligesom det her
heder segir Gunnlaugr, heder det ogssa med pron. segir hann,
aldrig hann segir" (pag. 40).
Endelig anföres, at vi ikke kan undre os over, at
sætninger med ok i det norröne sprog har verbet först, da denne
stilling især hörer hjemme i længere fortællinger, "hvor
fortællingens fremadskriden især sker gjennem verbalbegrebet*.
Disse Braune’s regler gjentages i det væsentlige af F.
Holthausen, Altisländisches Elementarbuch § 487 fgg.
(Weimar 1895) og B. Kahle, Altisländisches Elementarbuch
§ 467 fgg. (Heidelberg 1896). Det ser saaledes ud til, at
de er akcepterede i Tyskland. I F. Jönssons anmeldelse af
Holthausens bog (Arkiv N. F. VIII, 378 ff.) er der ingen
bemerkning gjort herved, men det kan formentlig dog ikke
betragtes som en godkjendeise. Anmelderen regner vistnok
ikke syntaktiske spörgsmaal for sin specialitet.
Braune’s udviklinger indeholder adskilligt tiltalende. Jeg
har for længere tid siden i mine private optegnelser tildels
formet reglerne næsten ganske paa samme maade. Men
senere overveielser har bragt mig til at se sagen anderledes.
Jeg har idethele gjort den erfaring, at hvor det gjælder
syntaktiske fænomener, er det særlig slemt at domme for raskt.
Man kan ved förste betragtning mene at være naaet til et
bestemt resultat. Men undersöger man paany, og finder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
