Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nygaard: Verbets stilling.
213
Wilhelm Braune behandler denne sprogbrug i "Zur
Lehre von der deutschen Wortstellung" ("Forschungen zur
deutschen Philologie, Leipzig 1894) og kommer til folgende
resultat (pag. 42):
"For oldn. og höitysk under et lader regelen om verbets
stilling i hovedsætningerne sig omtrent formulere saaledes: Verbet
vil gjerne frem til begyndelsen af sætningen ("strebt nach dem
Anfange des Satzes") og danner meget hyppig det förste
sætningsled. Men ethvert sterkere betonet sætningsled kan stilles i
begyndelsen foran verbet, og saa maa dette faa den anden plads.
Verbets begyndelsesstilling bliver i almindelige hovedsætninger i oldn.
ofte, i nht. altid dækket ved proklitiske smaaord".
Dette er nærmere udviklet side 39—41. Det heder her bl. a.:
"Verbet staar paa 2:den plads, naar et betonet sætningsled
begynder sætningen. Dette sætningsled er naturlig meget ofte det
nominale subjekt, især i begyndelsen af en række af sætninger. Men
ethvert andet sætningsled kan sættes i begyndelsen paa grund af
dets betydningsfuldhed eller sammenhængen med det foregaaende".
— "Verbets begyndelsesstilling er som paa tysk meget almindelig.
Overalt, hvor verbet skal fremhæves, fremdeles hvor det först
træder for den talendes bevidsthed, og hvor en fortællings eller
fremstillings fremadskriden hovedsagelig beror paa verbet, begynder
det sætningen, og det nominale subjekt fölger paa anden plads
eller senere. Afvigende er kun, at den rene begyndelsesstilling
har holdt sig meget oftere end i mht. og nht. Vistnok er ogsaa
"dækket begyndelsesstilling" *) allerede sterkt udviklet.
Isærdeles-hed proklitiske partikler (på, nu etc.) findes meget ofte foran
verbet; f. ex. J)á bjo ut á Rau dam el Èorfinnr SelJ)6risson; nu lida
sva sex vetr. Betonede tidsbetegnelser eller adverbier, som ofte
begynder sætningerne og henviser verbet til anden plads, har
aabenbart været forbillede for denne stilling. Men denne analogi
er endnu ikke trængt helt igjennem; disse partikler kan (som i
oht.) endnu ofte fölge efter, saa at verbet fremtræder i ren
begyndelsesstilling; f. ex. reid Illugi |)á heiman; reid hann nu vestr.
Den rene begyndelsesstilling viser sig videre meget hyppig der,
hvor man paa tysk maa sætte til det formale es, hvortil der i
2. Den er i den ældre tid absolut folkelig og almindelig og findes
ligesaa hyppig som den stilling, der nu kræves.
3. Först i tidens löb, navnlig i de nuværende skriftsprog, har der
hos tyskerne, svenskerne og danskerne vist sig en stræben efter at opgive
denne omstilling, medens den har holdt sig hos islændingerne paa den
gamle maade."
*) Herved forstaaes, at der foran verbet i begyndelsen af sætningen
er sat et "proklitisk" ord. Til saadanne proklitiske ord regner Braune ogsaa
de personlige pronomener.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
