Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 Nygaard: Verbets stilling.
vilja fylgja honum; mælti konungr heldr skamt (Hkr.
517, 33 fgg.).
Naar en persons ord först anföres paa indirekte maade,
men der saa gaaes over til direkte tale, kan ved constructio
ad sententiam den direkte tale indledes med en sætning,
hvori verbet sættes foran subjektet.
Egill segir, at ekki var ort; "hefir hér setit svala ein
vid glugginn ok klakat í alla nótt, svá at ek hefi aldregi
bedit ró fyrir" (Eg. 221, 9). Konungr — segir, at
Arin-bjprn hefdi lengi fylgt mj^k málum Egils; "hefir hann notit
þín at því, er ek hefi látit hann vera hér í landi" (Eg.
187, 4)*).
7. Endelig kan udenfor de ovenfor nævnte tilfælde
ver-balformerne er, var, rnun, sjeldnere hefi, haföa o. s. v. sættes
först i sætningen foran subjektet eller et andet sterkere
be-tonet ord 2).
J) Naar det stundom kan synes mindre naturligt at tœnke sig ok
udeladt (f. ex. þa vardi Sigmunctr uppgpnguna, en þeir J)órir ok Einarr
hlupu til skips þeira J>rándar; helt þar annarr mactr festi, en annarr var
út a skipi Flat. I 551, 20), er at merke, at i det gamle sprog ofte sætninger
forbindes med ok, hvor vi nu ikke vil bruge saadan koordination; f. ex.
sictan gera þeir sva ok fundu þar likama Skarpbéðtins, ok hafdi hann stactit
upp vict gaflaðit (Nj. 132, 81) eigi skal þat, segir Flosi, ok eru slikt
heim-skir menn, sem þú ert (Nj. 130, 95).
ok udelades altid som forbindende konj., naar ok sættes inde i
sæt-ningen som adv. = ogsaa: J>rándr lét bjócta f>urí3i Meginekkju sættir ok
sonum hennar; varót ok ekki af þvi, at synir Sigmundar leitacti trausts
vict Noregs hofctingja (Flat. I 555, 12). eptir þessa áminning skipaðist
kon-ungr vel vict, fluttu ok margir þessi orct fyrir kunungi (Hkr. 528, 1).
2) Om rigtigheden af denne regel er jeg ikke paa det rene. Ðe fleste
exempler, som kan henföres hertil, kan forklares efter det frgd, navnlig
efter 6, tildels efter 2. Ðette gjælder dog ikke udtryk som Fsk. 188, 34;
Hkr. 474, 11, hvor en direkte tale begynder paa denne maade. Ogsaa Nj.
130, 16 synes det mig rigtigere at læse: Skarphéctinn mælti þá: Er þér hér
nú minjagriprinn, end som Gíslason har: Skarphéctinn mælti: þa er þór hér
nú m. Maaske har man her en eiendommelig anvendelse af, hvad der er
anfört under 3, saaat verbet er stillet först for at give udtrykket et
ster-kere præg af tilforladelighed (altsaa: det var ganske sikkert nordmændenes
konge — bönderne fortjener ganske vist, at etc).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
