Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nygaard: Verbets stilling.
229
skulu vit brœdr vera búnir ok bodnir til slíks, sem þér
vilit okkr til nýta. Hafdi fadir okkarr hér lengi konungs
sýslu; vard honum þat vel í h^ndum. Er ydr, konungr!
vandsettir hér menn yfir til forráda, því at þér munut hér
sjaldan koma sjálfir (Eg. 36, 15). Arinbjprn svaradi: eigi
er hann á mínu skipi. Munu þér ok konungr! brátt mega
þat sjá. Eru þeir einir hér innan bords, er þér munut kenna
(Eg. 194, 7). skulut þér, segir hann, hér vera ok sjá þau
tídendi, er hér gerast — er ydr þá eigi segjandi saga til —
því at þér skulut frá segja ok yrkja um sídan (Hkr. 475, 11).
þeir svprudu konunginum: Var þat Nordmanna konungr
(Fsk. 138, 34). þá krafdi hann sér hljóds ok mælti sídan:
Hafa bœndr verdleik til þess, at svá væri gert (Hkr. 474, 11).
bjódit mpnnum tyg ok landsrétt, drepit nidr herprinni —
mun hon enn eigi vída hafa farit yfir landit, því at stund
hefir sk^mm verit — sendit menn ydra etc. (Hkr. 318, 30).
Saavidt jeg har iagttaget, skulde disse regler for verbets
stilling i udsagnssætninger være i det væsentlige
udtöm-mende ’). Men en klar opfatning af forholdet
vanskelig-gjöres ofte ved den interpunktion, som anvendes i udgaverne.
Der sættes i mange tilfælde punktum foran en sætning, som
begynder med et verbum med efterstillet subjekt, hvor der
dog ikke naturlig skal være nogen större pause i talen;
om-vendt findes kommá foran sætning med forst stillet subjekt,
hvor der rettere skulde staa punktum. Jeg tror, at hvis man
forelæser en god sagatext efter en tegnsætning, der er
af-passet efter de ovenfor opstillede regler, vil man faa en paa-
f) Stundom kan et verbums begyndelsesstilling være begrundet i, at
et vers foresvœver forfatteren; f. ex. vex victarteinungr einn fyrir vestan
Vallioll (SE. 37, 6). I ordsproglige udtryk kan verbet sœttes först forat
frembringe en iörefaldende alliteration; f. ex. lifa orct lengst eptir hvern
(Konung. 50, 28).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
