- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Sextonde Bandet. Ny följd. Tolfte Bandet. 1900 /
333

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bugge: uilinispat. 388

gutnisk Form bi{>ir vilde jeg derfor forklare af dansk
Indflydelse.

Om Endelsen -r ved 2. Pers. Flert. i Fastlandets Svensk
se Rydqvist I 379, Kock Arkiv XIV 235. Denne Endelse
findes kun i Imperativ, ikke i Indikativ eller Konjunktiv, og
ikke for 15de Aarhundred.

Dalmaalet stemmer overens med Norsk deri, at det i 2.
Pers. Flert. af Indik. ikke har -(i)n. Formen er i
Dalmaalets ældste Dialekter ifr standià o. s. v. eller ir standir
o. s. v.

I de ældste norske Indskrifter og Haandskrifter findes
aldrig Endelsen -r i 2. Pers. Flert. hverken i Imperat. eller
i Ind. og Konj. Formerne stemmer her overens med de
oldislandske. Saaledes heder det i den foran meddelte
Sele-Indskr. fra c. 1100 gæt es "pas I paa!*

I cod. AM. 655 4to IX, Brudstykker som er skrevne i
Norge c. 1200 eller noget tidligere, findes ingen Form paa
-r; derimod: Da ganget ér. At er megefr (Heil. m. ss. I
270); er per hafue& fylct. sculu per (II 208); per bitfitf^per
mættecfj per ætleft, sculu per (Post. ss. S. 823), megoft, take&}
gere&j komeèf} skili&, var&åvæittå. Hæyri pærr (S. 824).
Præs. Imperat. 2. Pers. Flert. har her, som overalt i No»sk,
samme Form som Præs. Indik. 2. Pers. Flertal.

Den gamle norske Homiliebog cod. AM. 619 4to er
skreven i förste Halvdel af 13de Aarhundred i Norge, efter
Wadstein Fornnorska Hom. Ljudl. og Arkiv XI 351—358
paa Hamar, efter G. Storm Arkiv X 197—200 i Viken.
Dette Haandskrift har i 2. Pers. Flert. aldrig Endelsen -r,
hverken i Imperat., Indik. eller Konj., men -fr. F. Eks.
Hyggifr at per S. 44 L. 13 (Imperat.), at pær værføcf S. 44
L. 14, at per ger ett L. 15. Derimod umiddelbart foran pér
ingen konsonantisk Endelse, f. Ex. Fare pér oc sæigiö S.
116 L. 20, scolu pér S. 116 L. 18. Undtagelse én Gang:
faret? pér.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:22:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1900/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free