Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Kristensen: Anmälan.
ningen efter aflydsrækker blive den naturlige basis, som da også
er valgt.
Men hvor taknæmmelig man end må være over denne gode,
omfattende og dog overskuelige bog, kan det dog ikke undgås, at
der må være ting, som man kunde ønske anderledes. Bogen er
forsynet med en lang trykfejlsliste, men selv denne er ikke fri
for trykfejl (på s. XV skal stå 188 1. 6—7 /. n.)1 og jeg kan tilfoje
følgende, som jeg formoder er trykfejl: S. 12 1. 10. e for é el. é.
S. 93 1. 1 f. n. sélðe for sélde, S. 159 1. 9 f. n. nokkær for tiokær.
S. 168 1. 1 f. n. hofeth for liouæth. S. 170 1. 4. felæth for fælæth.
S. 177 1. 4 f. n. liugnæth for liughnæth. S. 187 1. 13. d for d
(forøvrigt mindre rigtigt for p). S. 212 1. 19. vipa for vipa. S. 233
1. 13 f. n. Fálnir for Palnir (forøvrigt ikke et on., men dansk navn).
S. 245 1. 10. midie for midie.
Enkelte af disse (navnlig sélðe og nokkær) er ikke uden
betydning, medens de fleste dog er uskyldige og lette at rette.
Værre er det, at udtrykkene ikke altid er klare eller sikrede
mod misforståelse, ja undertiden er man fuldstændig uvis om
meningen. Når på s. 8 pórr kaldes kontraktion af urnord. *ponaran, så
er dette jo kun delvis rigtigt, idet den lydrette sammentrækning af
*ponaraR i* punar aR, Kock, Ark. XIV, 212) er *ponarr dat. póre. På
næste side står, at skånsk hører i det væsentlige sammen med "de
øvrige sydsvenske sprogarter". Dette er ganske korrekt o. år 1300,
men ikke ret meget senere, hvad der kunde være grand til at bemærke.
S. 10 dadles ældre nydansk for sin store luksus i skrivemåden, men
denne dadel rammer jo ikke de egentlige skribenter og allermindst
de trykte ting. S. 28 oplyses man ikke om, hvilket sprog ordet
brod tilhorer, og jeg er ikke i stand til at tænke mig det; det
samme gælder adj. f reyden på s. 41; men måske formerne er trykfejl
for brädh og frøyden. S. 43 1. 7 f. n. står: H og ü kan således
i dansk ikke forbindes med tonløs konsonant",’ dette er urigtigt,
og selv om man vil gætte sig til at "konsonant" er mindre rigtigt
for "klusil", må endnu göres en rettelse: det samme gælder for y
(altså kyper s. 44, III). Det kan virke forstyrrende, når ovcrlyden
s. 65 pludselig kaldes overgangslyd, eller når på s. 67 vokaltab
regnes med til kvantitativ aflyd, hvad der ellers ikke er
sædvanligt. S. 71 står (1. 5 f. n.) oldd. (jysk) I æg for lag. Ja, ordet
forekommer i en af de sæll. love, men dærfor behøver det jo ikke
at være jysk; dærnæst hedder ordet læg, men det andet lagh, ikke
blot vokalen, men også konsonanten er forskellig, det er med
andre ord det nydanske et læg(g), som skriveren ved en fejltagelse er
kommen til at skrive. Når dansk vånd vænder (s. 102) anføres
som eksempel på bevaret w-böjning, må det dog bemærkes, at ordet
snarere er overført til konsonantstammerne (enstav.-aks. i flt).
Når på s. 119 den sæll. dialekt nævnes som kilde til formerne med
Uy burde den skånske, som i den tid, da det danske skriftsprog
fæstnedes, snarest var hovedstadens sprog, have været nævnet med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
