Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristensen: Anmälan.
81
På s. 122 er det mig umuligt at blive klar over, hvorledes iaðrar
efter forfis mening er opstået. S. 134 må man igen selv udfylde
det manglende, når der siges om en syddansk overgang, at den
findes i jyske tekster; der menes selvfølgelig sønderjyske. S.
137 skal man m&ske se bort fra det "svenske" sprog i Skåne, ti
ellers kan det næppe hævdes, at formen længe var fæk; fik er det
normale i oldsk&nsk. Af s. 140 og 230 f&r man det indtryk, at
formen svomp er gennemg&ende i ældre dansk, men dette kan
dog vist ikke være meningen. S. 143 st&r: on. ei blev kanske alt
ved år 1000 til é (jysk ié); man knnde let dæraf få den tro, at
det blev jysk ie ved år 1000, medens meningen forhåbentlig er,
at det skete i løbet af det 14—15:de århundrede. Når der s. 153
tales om, at u er betydelig åbnere i dansk end i sv. og norsk, eller
s. 221 om tynde vokaler (o: palatale), vil disse udtryk næppe vinde
bifald hos fonetikere. Det gör også et lidt underligt indtryk på
s. 154 flg. at få en mængde ord opgivet, som imod forvæntning
har vokalen y, for så på s. 157 at ft den oplysning, at "det skrevne
y gengiver nu i de allerfleste tilfælde en svunden tids udtale1’. S.
163 burde ved siden af det sjældne rysta også det alm. rista have
været nævnt. S. 191 er modne næppe noget heldigt eksempel på
bevaret d, da dette ords d hører til de mest tvivlsomme (ælare da.
moen, sv. mogen). S. 201 er det lidt dristigt at skrive, at
danskerne nu altid skrive v Hov osv., når ordet laug så hyppigt staves
med -ug. S. 203 burde foruden overgang fra g til u og j været
nævnt bortfald af g. S. 209 § 96 burde der have stået: jysk nord
for Limfjorden og på øen Læsø har S, i andre egne v eller /, sj.
b; w kun foran konsonant. S. 211 er det ikke helt rigtigt at
sam-menstille dybt og købte med opr. pt med skabte, hvor denne
forbindelse skyldes senere analogidannelse. S. 213 er man uvis om,
hvilket at der menes, det pronominale eller det foran infinitiv,
ligesom det næppe er udenfor "knotende" udtale, at noget af disse ord
har t i udtalen, i alt fald ikke det sidstnævnte. S. 218 burde have
været bemærket, at overgangen -Mkr, AXka til -ligr, -liga er yngre i
østnordisk end i on. S. 224 må man spørge om, hvad det skal
betyde, at norsk har bevaret den ældre danske udtale og
skrivemåde af eftervokalisk f; så vidt mig bekendt skriver man også i
dansk v endnu, ligesom i norsk. S. 235 står, at udlydende
efter-vokalisk n er tabt i norsk, men dette er da kun tilfældet i svag
stavelse. S. 237 f&r man det indtryk, at r og r kun holdes
adskilte i urnordisk, medens der faktisk i nogle nordiske mål skelnes
mellem disse lyd langt op i middelalderen (endnu på Akirke
døbefont). Adjektiv-endeben -er i nom. mask. er tabt i oldjysk, men
bevaret voldskånsk og findes i sæll. 11. i det mindste 66 gange, så
tabet af denne endelse i olddansk endnu må betragtes som
dialektisk. S. 338 burde det have været bemærket, at flt. knæ endnu er
det normale ved siden af det hyppige knæer, som er gennemgående
i jysk (også bysprog), og at børnce (Fl. byl. kap. 1) er en enestående
ARKIV FÖR K0R9I8E FILOLOGI XVII, MT VÖLJD XIII. 6
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
