Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristensen: Anmälan.
91
dialektformerne af de andre ord, men det kan dog ikke nægtes,
at enkelte af dem tyder på en assimilation gd > eld. Som alt sagt,
nogen tilfredsstillende fræmstilling af behandlingen af gd i nydansk
kan jeg ikke give, kun en kritik.
Grunden til at rg skulde behandles forskelligt i glda. (ikke
ældste da.) i indlyd og udlyd (s. 206), måtte vel være, at g i
ind-lyd ikke blev sonantisk, men at dette skulde f& indflydelse på
lydens kvalitet, er ganske urimeligt. Både nydansk og glda. tyder
da også i den retning; den nydanske skrivemåde torv, marv kan
kun udgå fra ældre skrivemåder med ff el. tø, og omvendt viser
skrivemåden rg for rj i indlyd hen til, at også i indlyd rg og ri
må være faldne sammen. Vi står vist her over for dialektformer,
og dersom jeg, forøvrigt uden tilstrækkeligt kendskab til de
nulevende dialekters behandling af forbindelsen, skulde fræmsætte en
formodning, skulde det være den, at formerne med u (i indlyd
udtalt w} i udlyd u) er jyske (vestdanske), de med i (i indlyd j, i
udlyd i *) er skånske (østdanske). Jeg har ikke kendsgærninger
nok til min rådighed til at bevise dette, men nok til for mit
personlige vedkommende at finde forklaringen rimelig.
M. hens. t. behandlingen af oldda. eftervokalisk k (s. 219),
vil jeg, hellere end at give en kritik af forffs. fræmstilling, sige
hvorledes forholdet efter min mening er i nydansk. Oldd. k er i
østdansk (skånsk og bornholmsk) blevet g, dog i enkelte tilfælde
halwokal, i jysk frikativt g (ikke g, som lydhist. angiver), i den
sydlige del j i udlyd, sydligst også i indlyd, k bevaret i enkelte
tilfælde i det allersydligste søndeijysk. Ømålene har efter den
foregående vokals art (skiftende i de forskellige mål) v, w, j eller
bortfald. Ang. v er det tvivlsomt, om denne lyd som labiodental
virkelig findes i noget ømål for opr. i, men w udtales i nogle
mål (som sejerøsk) mere konsonantisk efter lang end efter kort
vokal. Foran n fræmkommer tvelyd, når forb. Ten er gammel,
også i jysk og bornholmsk (er altså fællesdansk), foran l og r
dærimoa ikke i jysk, men i rigsspr., som dog bevarer den til jysk
(og skånsk?) svarende skrivemåde (undtagen savle, se ovenfor). Mejer
er københavnsk (— sællandsk og skånsk —) udtale, jysk r æg er.
— Forbindelserne Tes og Tit vokaliseres (men forskelligt) i alle
dialekterne, hvor ks og kt er gamle. Den nu landsgyldige udtale
synes ikke at være uafbrudt bevaret, men genindført fra
skriftsproget. Udtalen Sverje for *Swerike er ikke dansk (Svær’i).
Æ. da. klou for klo (s. 225) forklares vist lettest ved den
omstændighed, at en mængde dialekter har udviklet udlydende
langt o til diftong. Diért (s. 226) er næppe djærvt, snarere [-digert}-] {+di-
gert}+} som alm. skrives således.
Ang. udtalen af th i pron. i æ. da. har vi ikke mange
vidnesbyrd. At skrivemåden th ikke står i nöje forhold til udtalen, har
’) Dette anser jeg for rimeligere end den i lydhist. fræmsatte formod*
ning, at lyden har været j også i udlyd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
