Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Kristensen: Anmälan.
vi et vidnesbyrd om i den omstændighed, at flere håndskrifter fra
øerne (Lucid., Mandev.) hyppigt skriver t, og at man i jysk i alt
fald på nogle steder finder d allerede i 15 årh., viser skrivemåden
deden i Rom. Digte, medens dog i dette håndskr. alle de alm. ord
skrives med th. På enkelte steder synes overgangen ð s> d aldrig
at være bleven fuldendt, idet 3 i enklitisk stilling er bevaret (som
ä el. r) i en del af Østjylland og Vensyssel (i Yens. forekommer
lyden 3 ikke uden i disse ord).
Formen drongne, drone (s. 232) forklares lettest som udgået
fra *drukne med enkelt k (sml. Fil. samf. oversigt 1890—91 s.
214) og nordjysk Jclüns, klowns (Fb. II s. 172) af on. klukna-hús
(vens. agZ af on. gkla).
Flertal af enstavelsesord på vokal (s. 238) skulde i dansk
altid være «= ent., undtagen i ensstavelsesstammer som ko og so;
sko og frø (korn) har bevaret det oprindelige forhold (en form som
skoce bnrde i alt fald forsynes med stjærne, da ar rimeligvis er
bortfaldet inden overgangen a > æ i endelser), men i de fleste ord
er som i alle ord på svagt e (undt. tilfælde) endelsen er (o: r med
skrevet e) indført ved analogi. Ske og frø (padde) har dog bevaret
et minde om deres gamle konsonant ved i flertal at have aks. 2
(frø dog også stød); knæ har, som ovenfor omtalt, både knæ og
knæer.
S. 242 erfarer vi, at on. v svandt i udlyd, hvad der kommer
lidt overraskende, da vi s. 128, § 66 fik at vide, at det gik over
til uy som så svandt samtidigt med opr. u. Hvilket er nu det
rigtige ? Fortidsformen sgng med bevaret g taler så afgjort for, at
den først givne forklaring er den rette, at den anden ikke burde
have været givet.
Så og ti (s. 243) har vel ganske regelrette former; så har
tabt v sammen med de andre på vä efter medlyd i stærk stilling,
men gennem udjævning af svå og so er formen så opkommet
(nydansk altid med åbent å). Og ti er vel det oprindelige; æ. da.
sv. thy bliver vanskeligt at forklare, men det er heller ikke let
at finde analogi for en overgang vi > y i udlyd. Det kan måske
i denne sammenhæng bemærkes, at sæll. 11. (AM. 455, 12:mo)
hyppigt har formerne thy s (især i forb. thy s enæ "blot i det tilfælde")
og thyt} thy at for væntet thæt og tho at, og disse former må
hænge sammen med thy — men hvorledes?
Fjende (s. 147) er en opr. falsk skrivemåde; ordet hed i
dansk allerede tidlig finde (sml. tynde c tyende, tinde c tiende,
hynde < hyende), således hos Huitfeldt, men man beholdt i skrift
— og delvis i höjere digtning — fiende ved siden af den ny form.
Da man gav sig til at skrive fjern for fiem (den Rask’ske
retskriv-ningsbevægelse), kom fiende ved en fejltagelse med. At finde ligger
til grund for den nydanske form, og at denne ikke skyldes
ak-sentforandring, viser den omstændighed, at ordet endnu har e-lyd
(ikke æ) og rimer på vinde, ikke på vende. Den ny skriftform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
