- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Sjuttonde Bandet. Ny följd. Trettonde Bandet. 1901 /
220

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

220

Finnur Jónsson: Odin og Tor.

gjort sig stærkt gældende; det er den, der forfægtes og bæres
oppe af folkloristerne. De bryder sig ikke om, hvad vi
andre har kaldt og kalder "nordisk mytologi"; endnu stærkere
udtaler de sig mod en "systematisk" nordisk mytologi. Nej,
folkets anskuelser og religiøs-mytiske meninger skal ikke
findes i denne "mytologi", men de må søges på andre steder
og ad andre veje. Med andre ord, den "nordiske mytologi"
er en kunstmytologi, der er skabt af enkelte höjt dannede
mænd og har kun tilhørt de höjst dannede klasser af folket
Hermed hænger atter sammen en ejendommelig opfattelse af
kilderne for den nordiske mytologi. Uagtet jeg erkender
folkloristernes bestræbelser og føler mig på mange punkter

i overensstemmelse med dem, må jeg dog, hvad betragtningen
af den nordiske mytologi samt dens kilder angår, gore en
opfattelse gældende, der er af en modsat, og, jeg blues ikke
ved at sige det, mere konservativ art. Der er måske
allerede grund til nu at fremkomme med den, i forvæntning om,
at man ikke vil finde den unødvendig eller overflødig under
diskussionen af hele sagen. Men jeg fremhæver udtrykkelig,
at jeg her kun har med hedenskabets sidste århundreder at
göre, men ikke med de tidligere tider, hvorom vi så godt
som ingenting ved på grund af kildernes ufuldstændighed
eller totale mangel.

Lad os da først se på vore kilder. Disse består for
det første af hjemlige litterære mindesmærker, Eddadigte,
skjaldekvad, samt de prosaiske skrifter, særlig sagaer af enhver
art, der lejlighedsvis giver forskellige oplysninger. Dernæst
er der arkæologiske fund med de oplysninger, som de
formentlig indeholder. Så er der forskellige sproglige
fænomener (etymologiske forklaringer), hvortil også kan
henregnes person- og stedsnavne. Endelig er der det indsamlede
folkloristiske materiale af de nordiske folks overtroiske
forestillinger, der formentlig har deres rod i det gamle hedenskab
og indeholder minder derom. Hertil kommer så andre, uden-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:22:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1901/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free