Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnur Jónsson: Odin og Tor.
221
landske litterære kilder, værker, som Adam af Bremens
kirkehistorie m. m.
Angående disse kilder og deres indbyrdes værdiforhold
göres der nu, som sagt, ofte den mening gældende, at de ældste
litterære mindesmærker, sangene fra selve hedenskabet, ikke
skal være rigtig efterrettelige, da de skal være
kunstdigtning, tilhørende de höjere klasser og frembragte af de
specielle skjaldes subjektive digterævne og dels skabende, dels
omformende digterånd. Den rigtige folketro skulde således
ikke findes her. Derimod skulde de senere islandske sagaer som
mere folkelige have en större betydning, og de stilles
endogså op som etslags modsætning til de gamle digte, hvad
opfattelsen af de hedenske myter og guder angår. Yi skal
senere nærmere se, med hvad ret dette sker.
Hvad de arkæologiske fund angår, er det jo bekendt, at
man på de fundne genstande lige fra stenalderen af
undertiden finder forskellige tegn, som de skålformede fordybninger
(der tydes som symboler på frugtbarhed og lykke), kors- og
hjulfigurer (der sættes i forbindelse med solen), økselignende
ravsmykker, små stenøkser (Torshamre, der tydes som midler
til at afværge Tordengudens vrede; rigtigere dog vel til
beskyttelse mod onde vætter, der skulde være bange for
hammeren?); gravskikke og andre skikke sættes i forbindelse med
religiøse forestillinger. Senere kommer hagekorset med de 4
og 3 arme til, broncealderens "votivgaver" osv. osv. Det kan
gærne være, at alt dette er rigtigt eller sandsynligt, men
ét er sikkert, at vi herigennem kun kan komme til i
tem-lig almindelige udtryk at opstille en lære om tilværelsen af
religiøse følelser og visse dermed sammenhængende skikke.
Men om enkeltheder, enkelte gudevæsner, eller måden, hvorpå
de religiøse følelser har ytret sig i det daglige liv, derom
oplyser arkæologien os ikke — endnu ikke i alfald. Alle de
forskellige fortolkninger af genstandene, f. eks. guldhornenes
figurer, er som bekendt fejlslagne. Det er først, når vi kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
