Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnur Jónsson: Odin og Tor.
286
Det billede, som Snorre giver af Tor, svarer fuldstændig
til det, de gamle digte og skjalde giver af ham.
Tager vi sagaerne for os, bliver billedet væsenlig
uforandret. Tor nævnes ganske vist oftere end Odin, men det
kommer af de situationer, der fremføres,. og den rolle, Tor
skal spille. Det kan altsammen henføres til en enkelt
virksomhed og egenskab: nemlig Tors beskyttelse af verden
(guder og mennesker) mod uvætter og trolde og hans legemlige
-kraft- Ligesom Odin optræder han mod Olaf Tryggvason,
(jfr. Njála kap. 102, hvor Tor siges at have budt Kristus
tvekamp). Helge magre påkaldte Tor, når det gjaldt
sørejs– er og noget særlig anstrængende og hårdt arbejde (har&ræfti).
Når Tor påkaldes i og för kampe, er det for at bede ham
om kraft og udholdenhed i den anstrængende dyst, og
således meget naturligt; det samme er tilfældet, når den unge
bondeson, der skal indlade sig i en brydekamp, beder Tor om
sejr. Da der nu så at sige daglig forekom sådanne tilfælde,
hvor man følte sig svag enten overfor dagens anstrængelser
og mangehånde farer til lands og til vands, eller overfor de
magter, man var bange for og hvilke man trode var
stadig på lur for at tilföje menneskene skade (jætter og
uvætter af enhver art), var det kun naturligt, at Tor
overhovedet var og blev den, som i det praktiske liv mest og
hyppigst påkaldtes. Det kan derfor på en måde have sin
rigtighed, når man har villet bevise, at Tor var gud for alle
forhold i menneskets liv fra vuggen til graven; men der var
grænser, og dem overskred Tor ikke. Af den rolle, som han
sikkert spillede, fulgte det af sig selv, at der var enkelte,
som i den grad gik op i troen på og påkaldelsen af ham,
at han blev deres så at sige eneste gud, for hvem der særlig
byggedes templer og helligdomme (Torolf mostrarskegge);
det forholdt sig sikkert hermed som med katolikkerne og de
katolske kirker, der særlig knyttedes til enkelte helgener
som beskyttere. Heraf forklares det let, at Tor særlig blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
