Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Finnur Jónsson: Odin og Tor.
trællenes gud. Forudsat, at Tor var den oprindelige
mægtigste gud i Norden — för Odinstroens indvandring — er
dette så meget mere forståeligt; så kan der nemlig være tale
om historisk kontinuitet.
Ikke desto mindre giver kilderne overhovedet et og det
samme billede, at Odin og Tor åbenbart var hovedguderne,
ligestillede med hinanden, eller Tor kun for så vidt
underordnet hin, som han er Odins sön og Odin den øverste leder af
verdensstyrelsen; denne måtte tilfalde Odin som den klogeste
og åndsmidigste. I øvrigt har hver sit virkefelt, Odin er
kampgud og krigsfyrste, Tor er jættedræber og beskytter
mod utysker og trolde.
Det følger altså næsten af sig selv, hvorledes man
tilbad disse to guder. At man för kampen ofrede til Odin
og bad om hans gunst under slaget, er ligeså naturligt som
at bondemanden, når han skulde til at udføre en gærning,
hvortil der særlig udkrævedes legemlig styrke og udholdenhed,
ofrede til Tor. — At Tor står i forhold til jordens frugtbarhed,
findes derimod intetsteds antydet i norsk-islandske kilder;
heller ikke optræder han der som gud for vind og vejr eller
skibsfart; det beror på misforståelse, når man har villet læse det
ud af de gamle kilder.
Det er således også klart, at en og den samme mand
snart kunde bede og ofre til Odin, snart henvende sin bön til
Tor, alt efter som han stod i begreb med det ene eller det
andet. Den ene udelukkede ikke den anden; den ene kunde
endogså til en vis grad gribe ind i den andens virken, f. eks.
ved kamp. Men til at göre Tor til den øverste, ja eneste
hovedgud for Nordmænd og Islændere, dertil har vi ingen ret
Den første-rangs-stilling, Odin indtager, finder vi ham i
besiddelse af ved begyndelsen af den historiske tid, ved år 800.
Odinsdyrkelsen i Norge kan således ikke på nogen måde
have sin oprindelse i vikingetogene eller skylde dem sin
egenlige udvikling; den er og må være ældre end disse. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
