Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
Finnur Jónsson: Odin og Tor.
Danske har været hovedguden, går ikke an; udtrykkets styrke
kan bero på versformen. I hvert tilfælde viser den samme
kilde os Odin som en gud, der næppe har stået tilbage for
Tor. Om Odin hedder det nemlig, efter at Merkurius er
bleven omtalt: "ham gjorde hedningerne til deres herlige gud
og ofrede ham gaver på korsveje og bragte ham ofringer på
höje klipper; denne gud var dyrket blandt alle hedninge, og
han kaldes ved et andet navn på dansk Oþon". Navnlig
er her den mærkelige og ganske sikkert rigtige oplysning
om Odin, at der ofres til ham på korsveje, af betydning;
dette står i nöje forbindelse med troen på volver og deres
såkaldte "udesidden" for at få fremtidige ting at vide. Men
fremfor alt er stedet oplysende om, hvor folkelig en gud
Odin i virkeligheden må have været.
Hos Adam af Bremen finder vi i 4. bog af hans værk
om Gresta Hammaburgensis ecclesiæ pontificum det mærkelige
kapitel, der handler om Svenskernes hedenskab og
Upsala-templet. Her nævnes Tor, Odin og Fricco som de vigtigste
guder og de beskrives. "Odin, der [o: hvis navn] betyder
raseri, fører krige og giver mennesket kraft mod fenderne".
Denne beskrivelse svarer fuldstændig til det billede, vi ellers
kender. Han siges at være fremstillet "bevæbnet" som Mars,
det vil naturligvis sige: spydbevæbnet. Om Tor hedder det»
at han, "der er den mægtigste af dem, sidder midt på en stol,
men Odin og Fricco hver til sin side af ham; han siges at have
herredömmet i luften og styre torden og lyn, vinde og regn,
luftens klarhed og jordens grøde", og han er bevæbnet med
Jupiters scepter, naturligvis: hammeren. Her er det for
det første påfaldende, at der ikke findes et ord om Tors
jættekampe.1) Dette er dog fra et svensk synspunkt naturligt
nok. Sverrigs beskaffenhed er en helt anden end Norges. Det
*) Det er naturligvis ikke udelukket, at] Adams beskrivelse er noget
ukorrekt; han gör sig jo ellers på det rent historiske omr&de skyldig i flere,
tildels meget graverende fejl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
