Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holst: Mnt. omlydsforhold.
222
udsat for forskjellige indflydelser: skriverens dialekt
paavir-ker ham uvilkaarlig paa den ene side, og hensynet til det
juridiske "skriftsprog" drager ham i en anden retning.
Desuden (hvad der direkte vedkommer ob her) er mange
ord og udtryk direkte optaget fra det mnt. lovsprog og har
tildels bevaret den orthografi, som der efterhaanden havde
fæstnet sig. Skrivemaaden beviser derfor intet om udtalen,
naar former som f. ex. Lubek, lubisk, lodig, stucke forekommer
langt ned i tiden, efteråt omlydte sideformer forlængst er
op-traadt.
Hertil kommer ogsaa (hvad der naturligvis gjælder ikke
blot for den juridiske litteratur), at de tegn, hvormed man
hjalp paa det lat. alfabet for at betegne nyere
lydforandrin-ger, som omlyd, nemlig prikker, streger eller over linjen
til-föiede bogstaver, i og for sig ofte var utydelige og let kunde
oversees af afskriveren, — hvoraf fölger, at de tilfælde,
hvor tegnene er udeladt, beviser mindre end de, hvor de
«r tilfoiet, saa vi væsentlig lægger vegten paa de omlydte
former.
En anden sag er det, at det i enkelte tilfælde kan
frem-gaa af undersögelsen eller af sprogets senere udvikling, at
der virkelig har foreligget to former (s. f. ex. nedenfor ved:
mogelig, bekymre, lykkæ m. fl.). Disse dobbeltformer kan da
forklares enten som tilhörende forskjellige nt. dialekter eller
ogsaa som repræsentanter for forskjellige trin i den mnt.
lydudvikling: den ikke omlydte form skulde da være den ældste.
Hvilken af disse forklaringer er den rette, er det paa grund
af det foreliggende materiales forholdsvise knaphed vanskeligt
at afgjöre, ialfald saalænge de mnt. laaneord i isl. og sv. ikke
or tilstrækkelig undersögt, saa de kan benyttes til
sammenligning.
Endelig vil vi kun tilföie, at vi for en fuldstændigheds
skyld, foruden den ældre litteratur, ogsaa har medtaget hvad
der er skrevet i sidste halvdel af 15. aarh., skjont det kan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
