Arkiv for/för nordisk filologi / Nittonde Bandet. Ny följd. Femtonde bandet. 1903 / 1 (1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle Steder i Eddadigtene af Sophus Bugge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nogle Steder i Eddadigtene	[1]
Alvíssmál 3 L. 4—5.
’vagna verz’ ek em á vit komenn.

Linje 4 har jeg her anfört, som den er skreven i Cod.
reg. Istedenfor dette indsætter Udgiverne almindelig vagna vers.
Dette forklarer nogle som Genetiv af vagna verr ’Vognenes
Værger’ ’Vognenes Eier’, d. e. Tor. Andre som Genetiv af
vagna ver neutr. ’Vognenes Hav’, d. e. Jorden, Oververdenen.
Ingen af disse Opfatninger kan være den rette.

Imod dem begge maa indvendes, at verz efter sin Form
hverken kan være Genetiv af verr eller af ver.

Imod den förste Opfatning maa fremdeles indvendes:
1) verr betyder ikke ’Værger’ ’Eier’, men ’Mand’. 2) Man
tænkte sig, at Tor havde én Vogn, ikke flere Vogne. 3)
Tors Vogn kaldes reið eller kerra, ikke vagn (medens
vagnar dog brugtes som Navn paa de to Stjærnebilleder).
4) Det vilde ikke være rimeligt, at Dværgen skulle sige
’Jeg er kommen for at træffe Tor’. Thi Sammenhængen
viser, at den Pige han kræver til Brud, er lovet Dværgen i
Tors Fravær og uden dennes Vidende; det er aabenbart ikke
sagt Dværgen, at han först maa tale med Tor om Sagen.

Men ogsaa den anden Förklaring, hvorefter vagna ver
her skal betegne Oververdenen, maa efter min Mening forkastes,
og det ikke blot paa Grund af Formen verz. Mödet
mellem Tor og Drærgen finder nemlig efter Sammenhængen Sted
i eller ved Aasgard. Men jeg har ikke fundet noget Eksempel
paa, at Aasgard kunde betegnes som ’Jorden’ eller
’Vognenes Hav’. Naar Dværgen har sit Hjem nede i Jorden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>