- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nittonde Bandet. Ny följd. Femtonde bandet. 1903 /
113

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Björn Olsen: Versene i Egils saga. 113

subjekt i betydningen ’vokse i magt og anseelse’, ’trives’,
’blomstre’, ses af Yaglingatal Hkr. (FJ.) Har. hárf. k. 49
(I, s. 84 og IV, s. 26), hvor verbet bruges om
Ynglinge-slægten.

Hpfodlausn v. 16. (FJ. udg. s. 355 og 409, jfr. 412).

Jeg tror ikke skapleikr kan betyde det samme som skapy
’sindelag’ (FJ.), ’ingenium’ (Svb. Eg., Lex. poet). De
for-tolkere, som holder på denne förklaring, synes at opfatte -leikr
i dette ord som en betydningslos afledningsendelse af samme
art som i hvatleikr, kœrleikr, sannleikr, sœtleikr osv. Men
denne afledningsendelse plejer kun at knyttes til adjektiver.
I sammensœtninger med substantiver har -leikr vistnok altid
sin sædvanlige betydning ’leg’, ’morskab’, ’sport’, ’tidsfördriv’
eller lignende (jfr. eggleikr, hjgrleikr, tsarnleikr og mange
flere).

Man finder i det gamle sprog flere sammensatte ord med
skåp- som forste led, hvor skåp- betyder noget
sœdvane-mæssigt eller retmæssigt, f. eks. skaparfi, skaparfry
skapar-funi, skaperfingi, ’retmæssig eller lovlig arving’, skapping} ’et
ordinært ting’, skaplœtandi, ’retmæssig udreder af beder’,
skappiggjandiy ’retmæssig modtager (af boder)’, skapdróttinn,
’retmæssig, lovlig herre’ o. fl.

Som forste betydning i ordet skåp, n., sætter Fritzner2
vistnok med rette "skikkelse, form, beskaffenhed, made"; af
denne betydning synes så bemærkelsen ’retsform’,
’retssæd-vane’, ’sædvane’, som ligger til grund for de anforte
sammen-sætninger, at have udviklet sig.

Jeg tror skåp- i skapleikr bör forstås på en lignende
made. Tanken i de forste tre verslinjer:

Enn monk vilja
fyr verom skilja
skapieik skata,

er formodentlig: ’Endnu (endvidere) har jeg lyst til at beskrive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:23:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1903/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free