Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björn Olsen : Versene i Egils saga. 115
grammatik (2. udg.) § 354 anm. 2), At dette forholder sig
således, bestyrkes ved flere steder af den œldre Edda. Når
det således hedder i Hávam. (Bugge) v. 745"-7:
"fiolp vm viärir
a fimrn dggom
enn tneira á mánaåiP,
så viser meira tydelig nok, at håndskriftets "fiolp" betyder
multuin og ikke multitudo. Også Vafþrúdnism. v. 3X~2
(jfr. 441"2): "Fiolp ec fór \ fiolp ec frástapak", Sigrdrm. 306:
"fiolp er pat er fira tregr" og Hávam. 183: "oc hqfir fiolp
um farit* fordrer med nedvendighed betydningen multum.
På alle disse steder bör derfor vistnok formen figl indsættes.
Efter at den var forældet, måtte den naturligvis vige for det
lignende figlfrj og mulig har en analogidannelse *figlt
for-midlet övergången [jfr. (í-)gnóg og gnógt].
Andre former af det samme adjektiv synes at forekomme:
acc. plur. neutr. i Vafþrúdnism. 3S (jfr. 443): "fiœlp ec reynda
regin og dat. sg. neutr. i Fáfnism. 343~~5: "Qllo gvlli \ pa kna
hann einn rapa \ fiolp pvi er vnd Fáfni låP. På bægge disse
steder er betydningen multus den eneste mulige, og på
bægge steder bruges adjektivet som attribut (henholdsvis til
regin og gollé) og ikke som substantiv. Hvis figl& på det
ferste sted var et substantiv af hunkönnet, måtte der have
stået ragna for regin, hvilket strider imod versemålet. På
det sidste sted er et hunkönsord figUf aldeles uforklarligt.
På de steder, hvor "figlà" står med en genit. sg. (f. eks.
Atlam. 94&, Sn. E. I 3807 fjgltf fjár) kan man være i tvivl
om, hvilken af de to former fjgl eller fjglà bör foretrækkes,
men betydningen taler dog snarere for den ferste.
Der er flere steder, hvor fjgl vilde passe ligeså godt som
fjgtö, således f. eks. V^uspá 445 (FJ. læser fjgl), V^kv. 215
{fjgl FJ.), f>rymskv. 23^ og 328, Atlam. 83, 952, Sigurdarkv.
sk. 22, Goírkv. 181"2, Sn. E. I 37412 (=4386), Fagrsk. 386,
Fms. II 3152 (=Flat. I 4842) osv., men överalt hvor betyd-
AJUOY FÖ» XOBDISK FILOLOG! XIX, NT FÖLJD XT. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
