Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Björn Olsen: Versene i Egils saga. 126
Sonatorrek v. I1"4. (FJ. udg. s. 286—287, 362 og419).
I dette halvvers opstiller FJ. folgende tekst:
Mjök esomk tregt
tungo at hrœra
loptvœge
Ijóctpundara,
som han oversætter således (s. 426): "Det er mig meget
vanskeligt at rore min tunge med sangbismerens luftlod".
Ordet loptvœge opfatter han som "dat. instr. = den vægt, som
luften består af = luftens vægt, kraft til at 6ætte tungen i
bevægelse", Ijóðpundari forklares som "sangens bismer", d. v. s.
"digterævnen, hvorpå de enkelte (digter-)ord vejes*. Til
förklaring af billedet henvises til folgende sted i ’Den 1. og 2.
grammati8ke afhandling udg. af V. Dahlerup og F. Jonsson
1886’ s. 50 (jfr. fortalen s. XXV): Hiarta mannz kenner
allz ok vifr hiartat liggr bœði barki ok velendi ok andblasnar
œfrar renna par vpp ok rœtaz, bœfri pœr œðar, er bera uind
e†Sa blasfrj bloff e&a liofr. Ok a annan veg hor/a pœr sva at
pœr mœtaz vifr tungv rœtr med pvi huerr er parf. Renn ok
rgdd vpp fyrer hveriv orcfi. Endelig anskueliggöres hele
billedet ved folgende förklaring: "Digterævnen er bismeren,
hvorpå de enkelte digterord vejes, og luften nede fra hjœrtet,
forstandens sæde, er vægtloddet, der besteinmer kvantiteten
af det vejede, som tungen så udleverer".
Jeg må tilstå, at for mig giver det hele, således
op-fattet, et i höj grad uklart og unaturligt billede. Jeg tror
ikke man er berettiget til at forklare et så gammelt digt
ved den anforte skolastiske floskel, som både ved form og
indhold öjeblikkelig rober sin fremmede oprindelse og
hvor-til Svb. Egilsson har påvist en slående parallel hos Isidor.
Der er i halvverset i folge denne förklaring ikke tale om,
at tungen "udleverer" noget, men kun om at "rore" den; der
findes heller ikke den mindste antydning af hjærtet som
forstandens sæde — denne tanke lœgger fortolkeren ind i verset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
