Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Björn Olsen: Versene i Egils saga.
sammenligning kan anfores, at ordet reiða, som også betyder
’at veje’, ’udrede’, bruges af digterne i förbindelsen reifra lof
(egentlig ’udveje’ =) ’udrede’, ’fremsige’ et œresdigt *).
Som man ser af ordbogerne, betyder ordet vœtt, œldre
vett, f., dels ’vægt’ i almindelighed, dels en besternt vœgt,
på Island ’80 pund’. Her passer kun den sidste betydning,
som man dog ikke må tage altfor bogstavelig. Ligesom man
i dansk finder adjektivet "centnertung’’ brugt i betydningen
’meget tung’, således bruges vett her i betydningen ’tung
vægtmasse’ overhovedet. Det sammensatte loptvétt betyder
da ’tung luftmasse’.
Bindeordet eðr synes her, som så ofte ellers, at betegne
övergången til en nærmere förklaring af den i det
foregående frem8atte tanke; loptvétt er acc. og står parallelt med
tungo i 2. verslinje som objekt til hrœra] Ijófrpundara er
instrumental dativ.
Tanken bliver da: ’Det falder mig över al made svært
at rere tungen, eller (rettere) den centnertunge luftmasse
(som betager mig mælet) ved hjælp af tungen’.
Den ellers så lette luft förekommer skjalden nu tung,
og han har en kvælende fornemmelse af, at den trykker
hans tunge ned, så at han ikke kan tale. Sorgen har lammet
hans tunge, ligesom kærligheden den lesbiske digterindes
(àÅÅà uàfi fièv yACtäöa fèaye). Til dels kan sammenlignes
Arinbjarnarkv. 14 (FJ.): mœrcfar efne .. liggja ... á tungu
mér, skönt stemningen der er helt forskellig 2).
På denne made har jeg for flere år siden fortolket dette
vers, og jeg tror endnu, at skjaldens tanke i det store og
hele er rigtig opfattet Kun förekommer det mig, at den
ved etfr betegnede övergång fra 1. til 2. vísufjórdungr ikke
*) Se Lex. poet. under retåa 5.
a) Sml. også tanken i Ovids vers (Metam. IX, 584): Linguaque vix
talet icto dedit aêre voces (hvor adv. vix sikkert bör henfares til dedit og
ikke til icto, jfr. Verg. Æn. HT, 809).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
