- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nittonde Bandet. Ny följd. Femtonde bandet. 1903 /
142

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

142

Holst: a>o(á) i mnt. laaneord.

til rent o *), faar det nemlig i alle nt. dialekter overhovedet,
und tagen westfalsk a), i alle förbindelser en eiendommelig
o-agtig lyd 2), vel nœrmest lig a i engl awe. Af nt.
for-fattere betegnes lyden forskjellig: a, aa, ae, oa, oo etc. *),
men er dog temmelig ensartet överalt paa nt. gebet. Naar
det nu, efter dette, selv i nutiden, hvor dog sprogöret skulde
være mere opövet, falder vanskeligt at finde en passende
be-tegnelse for lyden, er det ikke at undres över, at man
heller ikke i middelalderen fandt et fast udtryk derfor. Thi
det var vel den samme overgangslyd, som ogsaa dengang
bragte förvirring ind i lydbetegnelsen, hvilket nærmere skal
undersöge8 nedenfor.

I mnt. foreligger udviklingen ä > ff ved förbindelsen
Id (¾), samt efter w 4). I de samme tilfælde gaar & över
til # ogsaa i gammeldansk 5), her desuden ogsaa föran rth 5),
en förändring, som först foregaar senere i mnt.6) og ikke
vedkommér os her. De to sprogs tendens falder altsaa paa
det nærmeste sammen. I gld. gaar imidlertid ogsaa det
lange a efterhaanden över til o (eller rettere á) 7), medens
denne udvikling for mnt.¾ vedkommende först tilhörer en
senere periode 8).

Ved disse ligheder i udvikling mellem dansk og mnt.,
i förbindelse med de store overensstemmelser i de to sprogs
ordforraad blir undersögelsen noget vanskeliggjort. Det er
nemlig ikke altid let at afgjöre, hvilket af sprogene et ord
tilhörer, d. v. s., hvilket sprogs lydlove det maa regnes for
at fölge. Dette vil nærmere vises nedenfor, hvor mange ord

!) Nerver, p. 30

a) JelHnghaus, Z. Einteilung d. nd. Mundarten, p. 2.

*) Nerger, p. 181. - Danneil, Wb., fortalen VIII.

*) Lübben, p. 9. — Nerger, p. 12.

’) Dahlerup, Det d. Sprogs Hist., p. 81.

•) i alfald i Mecklbg., s. Nerger, p. 115.

7) Dahlerup, anförte sted.

•) Nerger, p. 130.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:23:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1903/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free