- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nittonde Bandet. Ny följd. Femtonde bandet. 1903 /
152

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152 Holst: a>o(å) i mnt. laaneord.

maner, 1 8g. Hell. Kv. 15. manædhæ Post. 4. maning
Kb. D. II, 27, 1397. namaning Cod. Esr. 235, 1475. —
moner, 1. sg. Suso 125. pomone, monels ib. 135 og 91.

Her kan muligens m have hävt indflydelse og bevirket
en delvis (lokal?) forskyvning til å. For antageisen af en
mnt. sideform med o taler forövrig det. gl. fries, monia og
det angelsax. mönjan (ved siden af manjan).

muxœn, adv. Harp. 130. moxœn Krön. 20. moxen
Rkr. 2146 og 2590. mogsen ib. 4620. — maaskee Bibi. 1.
Ms. 3, 3. moskæ Bibi. 4. Ms. 16, 34. mosskæ tlkr. 3782.
mowelske Suso 11 og 107. mawelske ib. 72.

Sch. L. mach (wol) schen, adv. Br. Wb. (Ntr.) mag
scheen. — sign Söderwall maxan, sv. dial. maksa, moksa.

Ordet hörer vel egentlig ikke hid, da vokalen i mnt
er kort og ikke forlœnget, men det behandles alligevel her,
da a ikke kunde blive til å(ti)7 uden at en forlœngelse först
havde fundet sted. Dette maa vœre skeet meget tidlig, da
exx. paa et allerede igjen forkortet o findes i Harp. og Krön.
Maaske har dog ogsaa en analogisk indflydelse fra former af
det gld. verbum muge, move fremskyndet vokalens
förändring.

nalkas, v. Post. 10. nalkedis Rom. D. I, 173. nalædhe
Bibi. 1. Ms. 33, 3. nælkæs Post. 14.

Sch. L. naleken, v. Br. Wb. (Ntr.) nålen. Dähn.
benalen. isl. nálgast.

k i det danske vb. taler vel nœrmest for mnt. opr., men
spör8maalet er tvilsomt.

skade, subst. Rkr. 4474. beskade ib. 4750.
skathæ-likæ Harp. 6. skathelek A. M. 187, 89. skadelig Rkr.
147. skadelöst Esr. 188, 1497.

Sch. L. schade, m. Br. Wb., Dähn. schade. — isl.
skafö, m.

Ordet, der aldrig har o, maa regnes som ogsaa nordisk,
at dömme efter dets hyppige förekomst i isl. texter og den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:23:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1903/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free