Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Sivard den digre. 213
Den byder — ligesom Ragnarsagaen — et
ejendomme-ligt literœrt problem. Den handier om en dansk kæmpe, og
den er fortalt i egne, hvor danske nybyggere i hvert fald
var talrigere end norske; men den afviger fra
grundkarak-teren i hele den danske tradition, således som vi kender den
hos Sakse og hans samtid. Tilböjeligheden til at spinde
forenende trade imellem begivenhederne er större, og især
er der en forkœrlighed for de övernaturlige elementer,
hvor-til vi ikke har sidestykke i dansk. Netop på disse
punkter, især i dragekampene og i Odinskikkelsen, er der nær
tilslutning til norrön tradition; her må de i Nordengland
bosatte Nordmænd have gjort sig gældende med et berigende
og udviklende element. Dette gælder da ikke blöt for
Si-vards saga, men også for Ragnar Lodbroks historie, for så
vidt den fra först er bleven til i England. På den anden
side må vi ikke alene regne med, at Nordengland er en
af-lægger af norsk sagakultur; den er tillige en banebryder
for dens rigere udvikling. Vi har set det med
dragekampen, der optages væsenlig fra engelske forestillinger, og som
vistnok ad den vej finder ind i de norsk-islandske
æventyr-sagaer og historiske traditioner; og på samme made med
bjornefodselen, der har sin rod i dansk æventyrstof, men
bliver rigere udviklet som norsk-islandsk æventvrsaga. Idet
hele viser Nordboernes nybygder i England sig som et
mær-keligt bindeled imellem dansk og .norsk åndsliv, og særlig
spiller den en rolle i sagafortællingens udvikling.
III.
Sivard jarl af Nordhumberland er en historisk
skik-kelse. Vi kender både hans d0dsår 1055 og mange andre
data af hans liv. Allerede i begyndeisen af Knuds regering,
eller vel rettere i folge med selve Knud, var han kommen
til England. 1019 förekommer "Sivard minister" sidst i
ræk-ken af kongens nordiske thegner, 1032 som den fornemste;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
