- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nittonde Bandet. Ny följd. Femtonde bandet. 1903 /
212

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212

Olrik: Sivard den digre.

Også det sägn, som Henrik af Huntingdon har bevaret
os, om 8önnen8 (Esbjörn bolokses) dod, minder om sagaer.
En lignende scene findes i Egils saga, hvor den gamle
Kveldulf modtager budskabet om sin sön Thorolfs fald, og
nöje spörger ud, om han faldt på bryst eller på ryg, — men
ganske vist med den endnu mere udtryksfulde replik: Man
siger, at den der falder föröver, vil blive hævnet. (Også i
Sivards mund vilde denne vending have passet langt bedre
til forholdene; men det vil vel være for dristigt at gætte,
at den også fra först har lydt sådan og senere er bleven
gjort mere almindelig og ridderlig.)

Hævnen for Esbjörn bolokses fald, således som den
bereites i sagaen, lyder mere nordisk; og den stærke ytring af
kraftudfoldelse, hans hugg i stenen, da han får drabet at
vide, minder om den berömte scene i Ragnars saga, hvor
virkningen af dodsbuddet til sönnerne udmales for hver
enkelt af dem.

Fuld af nordisk væsen er også det sidste optrin, hvor
den döende jarl lader sig ifore sine våben, for ikke at de
"som en liggende ko". Et egenlig tilsvarende optrin kender
jeg dog ikke fra literaturen; og jarl Sivards dod har snarest
været sidste brug af en gammel skik. Fra isländsk
tradition kendes en lidt afvigende sæd, at den, der er ved at do
af sot, rister sig med spydsodd for at tilhore Odin
(Ynglingasaga k. 10); men den i sagnet skildrede dodsmåde er
snarere, med sin mangel på religiös indvielse, en dansk
skik.

Tagen som helhed er Sivards saga den mærkelige
förening af æventyrlig og historisk sagastil. Sin nærmeste
ånds-frænde har den i Ragnars saga, der også begynder
heroiskfantastisk med ormekamp og ender i mere virkelighedsfarvede
optrin, og hvor ligeledes Odin blander sig i begivenhedernes
gäng. Kun går Sivards saga så meget videre i stedfaste og
historisk farvede optrin eller småtraditioner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:23:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1903/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free