- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nittonde Bandet. Ny följd. Femtonde bandet. 1903 /
252

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

252

Storm: Bern. til Ynglingasaga.

Textkritiske Bemærkninger til
Ynglingasaga.

Ved Prof. Finnur Jonssons grundige og fuldstændige
Udgave af Snorre Sturlasons Kongesagaer efter alle bevarede
Haandskrifter er der lagt et nyt Grundlag under Texten af
dette Hovedvœrk i den isländske Litteratur. Man maa
og-saa i det hele erkjende Udgiverens Skjönsomhed i
Bestemmel-sen af den bedste Text, idet han med Rette lægger det
æld-ste og bedste Haandskrift "Kringla" til Grund og kun
af-viger fra dette, hvor der föreligger aabenbare Feil i Kringlas
Afskrifter eller Feil i denne selv, som kunde berigtiges fra
de samstemmende andre Hovedhaandskrifter. Udgiveren
ind-römmer selv, at han paa enkelte Steder maaske har været
for tilböielig til at fastholde Kringlas Læsemaade, hvor den
bürde været ændret, men tröster sig med at den skjönsomme
Læser selv kan konstruere den Text, Varianterne forudsœtter.
Jeg skal i det nedenfor leverede fölge dette Vink i enkelte
Tilfæide i Ynglingasaga, hvor Kringla, skjönt delvis stöttet
af Codex Frisianus, maa vige for det tredie
Hovedhaand-skrift, Jöfraskinna. Jeg citerer i det folgende de tre
Haandskrifter som Udgiveren under Bogstaverne K, F og J.

1. Tidsregningen for Kong Auns Levetid (Cap. 25).
Om Kong Aun har Snorre neppe hävt andre Kilder
end Tjodolvs Vers om, at Kongen levede saa længe, at han
tilsidst blev anden Gang som et Barn og drak af et Horn,
samt et etymologisk Sägn, som forklarede navnet
Tiunda-land som den tiendes (d. e. 10:de Söns) Land. Men deraf
har Snorre konstrueret Kong Auns Historie saaiedes, at Kong
Aun, da han var 60 Aar gammei, ofrede sin ældste Sön til
Odin og fik det Löfte af Odin, at han skuide ätter leve i
60 Aar; da han havde fyldt dette Maal (altsaa var 120 Aar
gammei), ofrede han sin 2:den Sön, og da svarede Odin, at

ARKIV rÖR NORDISK W.OIOQI XIX, NT FÖUD XV.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:23:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1903/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free