Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hertzberg: Nekrolog.
265
melse heraf indböd Manrer Caspari og Döllinger til en fortrolig
Middag. Men som Mellemled i Underholdningen mellem den
orthodoxe Lutheraner og den hæretiske Katholik bragte han som
tredie Gjœst tilstede en höit anseet og meget skriftklog jödisk
Rabbi. Mellem disse lige kompetente Bepræsentanter for tre saa
ulige Standpunkter udspandt der sig nu en overmaade belivet
Diskussion om gammeltestamentlige Spörgsmaal. Men til
Situationens fulde Porstaaelse hörer det, at Værten selv, der for
Leilig-heden nöiede sig med at være en iövrigt meget interesseret
Til-hörer, stedse i religiös Henseende vedblev at være Agnostiker og
som saadan med sarkastisk Skepsis betragtede alle konfessionelle
Divergentser.
Jeg rörer her ved et Moment i Maurers Aandsfysiognomi,
som jeg maa tilstaa altid er blevet mig et Stykke af en Gaade.
Var der noget Punkt, hvor man hos ham savnede historisk
Objektivitet, saa var det i hans Bedömmelse af Kristendommens
For-tjenester af Udviklingen. Han var nærmest tilböielig til helt at
benægte dem. Ikke desto mindre var Kirkehistorie og Kirkeret
blandt hans mest udprægede Yndlingsfag, hvilke han ofrede et
meget betydeligt og öiensynlig tillige meget interesseret Arbeide.
Og i München var han sin lutherske Menighedspræst og
Menig-hedspleien baade personlig og materielt til stor Stötte.
Der manglede saaledes heller ikke hos Maurer paa
uformid-lede eller i det mindste vanskelig forklarlige Modsætninger. Hans
Ulyst til at egne Videnskaben sit Liv var parret med en
bræn-dende Iver for videnskabelige Undersögelser, der allerede drev den
unge Student til skandinaviske og angelsaksiske Studier.
Mod-villien mod at være Professor laa mærkelig tæt op til Godvillien.
Men sin af stærke Bestanddele fremgaaede Personlighed havde han
formaaet at sammenstöbe til en Helhed, saa fornemt enkel, saa
umiddelbart venlig og forstaaende, saa antikt patriarkalsk, at
Sam-været med ham blev enhver Besögende en Begivenhed. Hvad han
derimod selv mente at have tabt af oprindelige Bgenskaber ved at
gaa gjennem en höi Civilisations Stöbeske, det folte han ligesom
Träng til at holde sig skadeslös for ved at gjenfinde hine
Bestanddele hos andre, der stod den moderne Kultur fjernere. Heri, tror
jeg derfor, at den dybere Motivering er at söge af Maurers Valg af
Studieretning. Bondeætling, som han selv likte at mindes, at
han var, kjendte han sig instinktmæssig sjælsbeslægtet med
Skik-kelser som Kveldulv eller Thorgny Lagmand og tildels vistnok
ogsaa med Skarpheden.
Men droges Maurer end ved sit eget dybeste Naturel
uvil-kaarlig hen imod Middelalderens plastiske Livsorden, var han dog
saare langt fra at se den i et romantisk Skjær. Skjönt opvoxet
just i Bomantikens Glandsperiode, var han ganske upaavirket af
dens fantasifulde Syn paa Tilværelsen. En Literaturgren som den
historiske Boman var i hans Öine Dokumentforfalskning, og syn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
