Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vers i gamle nordiske indskrifter
og love O*
På en bekendt dansk runesten findes sålydende sætning:
Tó fa lét gørwa kumbl —
Mistiwis dottiR
øft módur sina
Haralds hins góda
Gorms sunait kona.
Herom ytrer udgiveren og fortolkeren af de danske
rune-mindesmærker: "Både bogstavrimet, rytmen og ordstillingen
synes mig bestemt at vise, at indskriften med undtagelse af
de første fire ord skal opfattes som vers77. Der er næppe
nogen tvivl om, at denne opfattelse er rigtig. Der er mange
eksempler på, at en indskrift begynder med prosasætning(er)
for så at slå over i virkelige verslinjer.
Men spörsmålet er: hvad er virkelige verslinjer?
I de anførte ord nævnes som tegn herpå bogstavrim,
rytme og ordstilling. I almindelighed kan man endnu
hertil föje en inddeling i nogenlunde ensartede takter eller led
samt den sproglige form. Alt dette er karakteristisk for
oldnordiske vers.
Der gives, som bekendt, i daglig tale en mængde
rytmisk bevægede sætninger og stavrimede sammenstillinger;
især gælder dette mundheld og ordsprog og lign. Det er
aldrig faldet nogen ind at betragte sådanne sætninger som
vers eller lævninger af vers — undtagen hvor de aldeles
bestemt har versform f. eks. i det fra Gunnlaugssaga bekendte
vers:
eigi leyna au gu,
ef ann kona manni,
*) Et foredrag, holdt ved det 6. filologmøde i Upsala.
ARKIV FOR NORDISK PILOLOGI XX, NY FÖLJD XVI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
