Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Finnur Jonsson: Yers i indskr. og love. 78
För end jeg, går videre, turde det være hensigtsmæssigt,
at göre et par almindelige bemærkninger om bogstavrimet.
Dette består, som bekendt, deri, at to verslinjer forbindes med
ord, der begynder med det samme bogstav (eller, i enkelte
tilfælde, bogstavforbindelse), hvor alle vokaler gælder for
identiske; disse ord, bogstaver, er i reglen tre, to i den
første (er denne meget kort, kan man nöjes med ét) og ét i
begyndelsen af den anden linje. Betingelsen for at disse
bogstaver får deres betydning, d. v. s. høres og føles, er den,
at de står i betonede ord og i de stærkest betonede stavelser
af disse, d. v. s. i reglen i ordets begyndelse, samt dernæst,
at der ikke er en for stor afstand imellem dem. Disse
betingelser er absolute; det er øret, der har skabt disse
lydharmonier, og det er øret, der skal høre dem og fryde sig
ved dem. Men det gör øret ikke, så snart de bogstaver, der
skal frembringe dem, anbringes i mindre stærkt betonede —
for ikke at tale om ubetonede — stavelser; øret hører dem
heller ikke, når afstanden mellem dem bliver betydelig.
I en linje som:
gollskerdi frák ger du
er rimstavene g.. g, og de står så langt fra hinanden, som
de kan i en drotkvædet linje, en linje på 6 stavelser eller 3
led (fødder). I en linje som
hvarfat aptr ådr erfdan
har vi 3 ord, der begynder med vokal, hvilket er
utilladeligt, forudsat at de alle var lige stærkt betonede. Men her
er åftr ubetonet og derfor er ordet uden betydning for
bogstavrimet; øret hører det ikke. Det samme gælder stavelser
på en mindre stærkt betonet plads, også de sidste
sammensætningsled. Kun i enkelte tilfælde finder vi, at et sådant
bærer bogstavrimet, som f. eks. når der er tale om et med
o- neg. sammensat ord:
opt ser ó-gö 11 of geir,
far kann ó-Snotr Svá
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
