Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
Holger Pedersen: Anmälan.
da jeg selv på dette Punkt kun har min Indsigt fra mundtlige
Samtaler med P. K. Thorsen, kan jeg ikke godt rette nogen
Bebrejdelse til Forff. Falk og Torp har ikke optaget den Forklaring*
af Ordet Herred, som Brate har givet i Arkiv IX 133; jeg skal
ikke gå i Bette med dem herfor, skönt Brates Etymologi efter min
Mening er den eneste rigtige; men det er under alle
Omstændigheder en stor Pligtforsömmeise, at der ikke findes et eneste Ord
om, hvorledes den islandske Form herad skal forklares; kan Forff.
virkelig forsone denne Form med deres Etymologi (hvad jeg i
allerhöjeste Grad betvivler), burde de ikke have undladt at antyde
det. Ordet Jætte er ifølge Falk og Torp "genoptaget i det 18.
Årh. fra Vedels Sakso, hvor det vistnok er indkommet fra sv. jätte";
hvorledes Forff. forklarer den svenske Form, er ikke antydet;
Jessen’s Antagelse, at -tn- er blevet assimileret til -tt- i Plur. i
Dansk, kan næppe uden videre afvises; ganske vist har -tn- i andre
Ord givet et andet Resultat; den lydrette Udvikling har ført over
-dn- til -nn-, der derefter har fået samme Behandling som et
oprindeligt -nn- (on. vatn d. Vand). Men ved en Flertalsform *jœtnœ
kan man tænke sig den Mulighed, at Enkelttalsformen på et eller
andet Punkt af Udviklingen kan have grebet forstyrrende ind (det
måtte naturligvis være sket, förend det intervokaliske -t- var
blevet til -å-, altså på en Tid, da det endnu udtaltes som t eller d);
det således genindførte -tn- (-dn-) kunde da vel tænkes at have
udviklet sig til -tt- som derefter også trængte ind i
Enkelttals-form en. Skulde det imidlertid være uundgåeligt at antage Lån
fra Svensk, må dette, som Dr. Axel Olrik meddeler mig, være
sket för Vedels Tid, allerede i Middelalderen. En Flertalsform
jxettce findes i ÆDBib. (Formen iettenn i DgF 29 A (B) Vers 21 ff.,
iættcen i Gl. dan. Krøniker 1114 1312"20). — Falk og Torp siger
om Ordet ganske, at dets Oprindelse er aldeles dunkel; jeg mener
tværtimod, at Ordets Historie efter H. Möllers Afhandling i Zz.
f. d. Alt. 36, 326—56 er aldeles klar (også Johannes Schmidt
sluttede sig i sine Forelæsninger uden Forbehold til H. Möller &
Opfattelse), og dette er for mig en afgörende Grund til at forkaste
ikke blot Osthoff’s Dissektion af Ordet IF Anz. V 19, men også
den af Justi og G. Meyer Et. Wtb. der alb. Spr. S. 140
foreslåede Etymologi. Kluge7s Indvending mod H. Möllens
Antagelse af Lån fra Slavisk (Et. Wtb.5 VIII) har dog vel ikke kunnet
göre noget Indtryk på Forff, og selv om de vilde forkaste H.
Möllens Etymologi, burde de i det mindste have henvist til hans
Afhandling, der indeholder et så overordentlig stort Materiale til
Ordets Historie. Det synes mig også, at H. Möller’s Bemærkninger
S. 350—355 burde have rokket Forff. ?s Tro på Lån fra Hollandsk.
— Forff. mener, at Jert egn er lånt fra mnt. tvarteken, hvad der
jo unægtelig vilde være en såre tiltalende Etymologi; at der
imidlertid nogensinde skulde have været en Periode, i hvilken
Nordboerne, fordi deres eget v var spirantisk, gengav det nedertyske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
