- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugoförsta bandet. Ny följd. Sjuttonde bandet. 1905 /
46

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46

Wizomer: Nasalerede vokaler.

tegn som for det unasalerede s og u. At det o, der i
Ola-vendrup-indskriftens pur udtrykkes ved runen f|, var
nasaleret lige så vel som d i de mange navne, der i
indskrifterne begynder med qs-, kan efter min mening ikke være
mindste tvivl underkastet, og et direkte bevis herfor finder
jeg i skrivemåden þqurui på den större Jællinge-sten,
hvorom nærmere nedenfor. Det skyldes derfor kun sprogets
historiske udvikling, at man i tidens løb fik to tegn for a-lyden,
skönt man naturligvis her lige så godt som ved i og ti kunde
have hjulpet sig med et enkelt tegn, således som man gjorde
på Island, da det latinske alfabet indførtes, uagtet udtalen
med næselyd den gang, som vi véd af den gamle
grammatiske afhandling i Snorra Edda, var i fuld brug ved alle
vokaler. Det samme er jo også tilfældet i de nyere sprog.
For det danske rigssprogs vedkommende kan man ganske
vist nu opstille den regel, at vokalerne i almindelig dannet
tale, der ikke er påvirket af en bestemt dialekt, i reglen
ikke får næselyd; men nasaliteten indtræder dog temmelig
regelmæssig, når en lang vokal står mellem to næselyd, ofte
også ved en kort vokal mellem to næselyd, sjældnere når
vokalen kun efterfølges af nasal (mine, mænd, Bine\ og dette
gælder, som eksemplerne viser, lige så vel ved «, der efter
kand. S:s mening er vanskeligst at udtale med næselyd og
derfor tidligst skal have mistet nasaliteten, som ved de
øvrige vokaler *). Det samme er selvfølgelig tilfældet i mange
danske dialekter, hvor nasaliteten spiller en stor rolle ’)•
Og for mit personlige vedkommende kan jeg tilfoje, at det
falder mig lige så let at udtale i og w som a med næselyd.
Overhovedet kender jeg ikke noget sprog eller nogen dialekt
med nasalvokaler, hvor den af forfatteren opstillede regel har
gyldighed. Særlig interessant for de nordiske sprogs
vedkommende er jo forholdet i Dalarne, hvor de gamle nasali-

’) O. Jespersen, Fonetik, s. 264.

*) Smst. s. 265.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:24:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1905/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free