Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205 Weeke: Anmälan.
196
laant Saxo, og som han i sit Testament paalægger ham at
overgire til St. Marie Klostret i Sorö. Antegnelsen bliver da ret
naturligt at opfatte som en Tilkjendegivelse fra Klostrets Side af, at
Absalons sidste Vilie for Justinushaandskriftets Vedkommende er
bleven opfyldt, og per Manum" vil være at gjengive ved "skjænket
af". Jfr. hermed folgende Udtalelse i Gram’s Oratio de origine
et statu rei litter.: "phrasi illa "per manum" non
scriptionemindi-cari, sed munus sive donum Absalonis." — Udgiveren gjör i
Indledningen S. VII opmærksom paa, at der imellem Lovhaandskriftet
AM. 455 12:mo (N:o XIX) og Haandskriftet af Kong Valdemars
Jordebog (N:o IX—X) og imellem dette og en af de to Hænder,
der forekomme i et Haandskrift af "Annales Lundenses", tilhorende
Bibliotheket i Erfurt’), finder en saadan Lighed Sted, at han ikke
nærer Tvivl om, at alle tre Haandskrifber hidröre fra samme
Person, nemlig Munken Johannes Jutæ, som har skrevet AM. 455
12:mo og antagelig har levet i Lund. Dr. K&lund giver her, som
det ses, Svar paa et ikke uvigtigt Sporgsmaal; Hvor er Jordebogen
skreven? Af de to Forudsætninger, han er gaaet ud fra, er dog
den ene næppe rigtig. Saa stor er nemlig Ligheden mellem
Haan-den i Jordebogen og den paagjældende Haand i
Annalhaandskrif-tet efter Anm:s Anskuelse ikke — a’erne f. Ex. ere langtfra ens
— at den berettiger til at antage de to Haandskrifter skrevne af
samme Person. Derimod har det uden Tvivl sin Rigtighed med,
at Haanden i Jordebogen og i AM. 455. 12:mo er den samme,
nemlig Johannes Jutæ’s. Disse to Haandskrifters Hjemsted bliver
da at söge ikke i Lund, men et eller andet Sted paa Sjælland,
maaske i Sorö Kloster, paa hris Vegne en "frater Johannes dictus
Jude" 1298 optræder i Anledning af en Skjödning (S. R. D. IV, 523).
— Om Biskop Absalons Gavebrev til Marieklostret i Roskilde (N:o LI)
kunde der være en Del at sige foruden det, der alt er sagt af G.
von Buchwald i "Zeitschr. d. Gesellsch. f. Schlesw.-Holst.-Lauenb.
Gesch." VII, 291 ff.; men Anm. skal dog her indskrænke sig til at
fremdrage nogle, iövrigt ret iöjnefaldende, Egenheder ved Skriften.
Der er forst Tegnet, der skal antyde, at et eller flere Bogstaver ere
udeladte i et Ord. Hyppigst anvendes hertil en Streg med to
Töd-deler over, men desuden snart Töddelerne eller Stregen alene, snart
en svagt bugtet Linje. Man lægge dernæst Mærke til et noget
usædvanligt d, der kun forekommer to Gange i Begyndelsen af Dokumentet,
og et ligesaa usædvanligt B, der ikke er uligt et angelsachsiskt r.
Fremdeles anvender Skriveren, hvor Lejlighed gives til det, den fra
Uncialskriften overforte Ligatur af N og T; men han synes ikke
at have forstaaet dens Betydning, siden han ét Sted, nemlig i det
sidste Ord i Dokumentet, endnn föjer et t til, altsaa skriver:
"col-laudaNTt". Alt i alt synes den, som skrev Dokumentet, at have lagt
an paa at give det et rræg af at være ældre, end det virkeligt var.
*) Facsim. i Monum. Qerxn. hist. Soriptoree, XXIX.
O. Weeke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
