Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
Wimmer: Vedelspangsfcenene.
skilletegnene, lige så vilkårlig ordnede de ofte
indskriftlinjerne uden frygt for at blive misforståede. Og ingen
runerister vilde visselig have ødelagt den symmetri, han fra først
af havde tilsigtet i indskriftens ordning, ved midt under
arbejdet at anbringe en til de andre linjer herende rune foran
den første linjes første ord i flugt med dette og hvilende på
og omsluttet af de samme rammestreger som dette. Aldrig
har jeg set en runerister forsætlig ødelægge sit arbejde og
forvirre indskriftens mening på denne måde.
Jeg kan følgelig ikke anerkende, at det hovedbevis, som
prof. W. anfører for sin læsnings rigtighed, har nogen som
helst gyldighed. Men prof. W. har også en sproglig grund,
hvortil han mener at kunne støtte sig. Han tillægger det
nemlig stor betydning, at navnet óðinkárr på
Vedelspang-stenen ifølge hans læsning skrives med au, ikke med a, som
man tidligere læste, eftersom de to andre danske runestene,
hvorpå dette namn findes (Skivum- og Skærn-stenen), netop
har formen uþinkaur (den første i nom., den anden i acc.).
I D. R. I, s. 66 not. 1 bemærker jeg om dette navn: "Fra
oldnord. kendes ikke navnet Óðinkárr, men både Kårr (så
vel enkelt som sammensat: Hjallkárr, Styrkárf) og Kåri.
Det er den stærke og svage form af tillægsordet kárr} brugt
som egennavn". Prof. W. har ikke blot sluttet sig til denne
forklaring, men han optager også den formodning, som jeg
med stor tvivl har fremsat i "Die runenschrift" s. 328 for at
forklare skrivemåden -kaur på Skivum- og Skærn-stenen:
"Wenn -kaur ursprünglich ein w-stamm war, so würde au
ja als bezeichnung des dem altnord. entsprechenden
um-gelauteten vokals vollkommen berechtigt sein, und altnord.
-Jcárr müsste dann ein späterer übertritt in die a-klasse sein".
Efter at jeg på Vedelspang-stenen II havde fundet formen
-kars i gen., har jeg imidlertid på det anførte sted i D. R.
I taget denne forklaring tilbage med den bemærkning:
"snarere end au ventede vi dog a alene, som Vedelspang-stenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
