Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnur Jónsson: Anmälan. 396
396
mig som en yderst tvivlsom eller i höjeste grad usandsynlig og
uhjemlet antagelse. I Norge er jordskælv særdeles hyppige på
en större strækning af vestkysten.
Jeg kan efter alt dette ikke indrömme nogen ny
mytedigtning på Island i det 10. årh.; i hvert fald savner jeg, etter som
for, ethvert bevis derfor.
Forskellige enkeltheder, især navnetydninger, kunde jeg göre
en del bemærkninger om og indvendinger imod. For det første
forklaringen af Tggdrasill. Forf. mener (s. 593), at forestillingen
om dette verdenstræ kan bero på "skydannelser"; jeg tror
forklaringen er langt simplere og mere jordisk. I ældgamle dage var
det sikkert en almindelig skik at opføre sin bolig ved og omkring
(under) et løvrigt, skyggefuldt træ, der så kom til at stå midt i
boligen (et minde herom findes f. eks. i Vøls. s. k. 3). Det er
dette boligs-træ, der er blevet almindeligt verdenstræ — ved en
let og letfattelig udvikling. Lige Bå lidt kan jeg gå ind på
navnets tydning. Jeg må hævde den gamle opfattelses rigtighed
("Odins hest", o: galge) mod den nye: "skrækkens hest", hvortil
jeg in^en rigtig forestilling kan knytte. Forf. er undertiden for
tilböjelig til at antage andres (nyeste) forklaringer for gode varer,
som E. Magnússons forklaring af Sleipnirs 8 ben (—vindrosen!)
s. 261, Zimmers af det irske diberc — Tyverh (s. 237), et ord, der
lyder höjst usandsynligt og som aldrig forekommer i nordisk.
Derimod er det mærkeligt, at forf. fastholder den gamle opfattelse
af sonarblot som ’sonoffer’ (s. 220). Urigtige navnetydninger er
f. eks. Gleipnir ("spazsmacher" s. 239) f. slugeren (o:
fastholderen), Mjglnir af et ikke eksisterende miollr "lysende" (s. 340);
Gill (s. 179) kan intet have med gildir (ulv) at göre, fenrir intet
med fengi (s. 177); Alsvinnr må snarest betyde "Alstœrk". Rlóðyn
bör snarere opfattes som HlgSyn. Saga har intet med saga
"fortælling" (jfr. "Erzählerin Saga-Frigg" s. 431) at gøre; ordet hedder
aldeles utvivlsomt såga, udledes rigtigst af st. i séa (got.
saih-tcari), og bet. "seerske" osv. Det er sikkert urigtigt, når det
(s. 207) hedder, at Frey r "reitet auf dem eber" f. hører med
den; det bet. ordene, som ligger til grund, brádr (i Lokas, om
Byggvir) bet. "hidsig, opfarende", ikke "hurtig" (s. 209).
"Stenene", som Tor smykkes med, er ikke nedhængende, men fast
anbragte (de skal betegne de kvindelige bryster; s. 229).
heljar-tnaftur i nyisl. (s. 41) bet. næppe "tod ten mensch"; héljar bruges
blot forstærkende, jfr. héljarmihill, -stor. Hvad der s. 47
bemærkes om en pæl, der sattes på den afdødes bryst, beror på en
misforståelse; denne pæl skulde kun danne en åbning,
hvorigennem viet jord kunde sænkes ned på kisten, når en præst fik
lejlighed til at komme derhen (staursetning). Urigtige
navneformer er Möri (i Trondhjem) f. Mærin (forvanskningen i øvrigt
gammel; i hdskrr.). KveldriSur tror jeg intet har med mareridt
at göre (s. 73) og gandr betyder utvivlsomt intet andet end "stav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
