Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
Finnur Jónsson: Anmälan. 396
andre kilder); han mener, at digtets forfatter ikke har kendt
misteltenen og at denne derfor må være en Islænder, der har
ombyttet mytens sværd Mistelten med planten mistelten. Når man
nn J ægger mærke til, at Bugge har forklaret udtrykket vpllum
hæri som brugt fordi misteltenen vokser på andre træer, og da
udtrykkene mær ok mjgk fagr ingenlunde kan siges at være
unaturlige, fremdeles da meiar sikkert ikke — og mindst hos digterne
— har haft en så bestemt betydning, at det ikke skulde kunne
betyde en plante i almh., synes forf:s antagelse noget overilet. I
den nyeste kommentar til Vsp. hedder det: "und doch hat der
dichter eine ganz richtige Vorstellung von der mistel9. Således
kan meningerne være delte. I det höjeste — på grund af meiSr
— kunde man sige, at stedet var tvivlsomt, at ordene kunde
hidrøre fra en Nordmand (kun på de færreste steder voksede
misteltenen i Norge) eller en Islænder. Min hovedindvending gælder
dog forf:s ræsonnement m. h. t. ombytningen af sværdet med
Slanten hos en Islænder. Det er en given sag, at sagnet om s
været Misteltenen fandtes ved 1100 på Island (Hromund Gripssons
saga 1119) og det findes blandt sværdnavne i navneremserne. Mig
forekommer aet overvejende sandsynligt, eller rettere sagt en
selvfølge, at Islænderne i det 10. årn. har kendt sagnet og sværdet.
Planten derimod kunde kun de kende, der havde været i Norge
og netop på de f& steder, den vokser. Hvorledes kan man
egenlig tænke sig, at Islænderne således har ombyttet det bekendte
med det ubekendte? Jeg for mit vedkommende er ikke i stand
dertil, og kan derfor ikke underskrive forf:s ræsonnement. I
forbindelse hermed står et andet punkt. Det er Lokes forhold til
vulkansk natur og derigennem til Island. S. 410 (jfr 211) ytrer
forf.: "Gebunden liegt Loki unter dem haine der springquellen oder
springfluten" (VqI. 85) d. h. unter dem Geysir auf Island". Det
sidste er nu i og for sig dristigt nok. I modsætning hertil finder
jeg ingen eller så godt som ingen hjemmel i de gamle kilder til
overhovedet at sætte Loke i forbindelse med vulkanske udbrud
og vulkanild. Den gængse opfattelse af, at Loki ligger i en hule,
beror ene på Snorre, der her kun følger sin egen konjektur. Und
hveralundi betyder ikke "under keael-lunden", men må opfattes
ganske som und Fjpturlundi\ und «=■ under d. v. s. "i den
umiddelbare nærhed af noget, der rager höjt op", jfr Heinzel-Detters
rigtige bemærkninger (s. 47). I de ældste kilder gives intet bevis
for, at Loki tænkes liggende i en hule under jorden, og intet som
helst bevis for, at hverr betyder andet og mere end "fordybning
i en klippe el. stengrund". Og jeg tilföjer, at selv om aet var
gammelt, hvad Snorri siger, at "jordskælv" hidrører fra Lokes
stærke ryk, i det giften drypper ned på ham, har man ingen ret
til deraf at slutte noget m. h. t. Lokes forhold til vulkansk ild.
Jordskælv kan nemlig opstå uden nogen vulkanske udbrud. At Loki
skulde være en personifikation af ilden i jordens indre står for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
