Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Bugge: Fyrunga-Indskr. III.
Tvœrtimod har Läffler (Arkiv XIV S. 342) paa
Gur-sten-Stenen med rette förbundet ur hakupa "fra H." og i
hakupa seet et Stedsnavn *).
Dette oplyser han ved det af Lundgren, Personnamn
från medeltiden S. 91 anförte Hakadhabœks broo i
Östergötland. Jeg har derefter (Arkiv anf. St.) forklaret dette
Stedsnavn som Hakup-á, en Sammensætning af á "Aa" med *haJcup
"Gjedde" = oldsaks. hacud, ags. hacod, hceced, oht. hahhit,
nht. Hecht.
Hvis nu hakujx) paa Fyrunga-Stenen er samme Ord,
saa maa -o her betyde "Aa" og være Dativ, da haku^o er
styret af Præpositionen in "i".
Navnet hakupa er i Gursten-Indskriften brugt ikke som
Navn paa en Aa eller Elv, men som Navn paa en Gaard,
og det samme er Tilfældet med Navnet haku[)0 i
Fyrunga-Indskriften.
Det er jo et ganske almindeligt Fænomen, at Elvenavne
saaledes i nordisk Sprog uden Afledning gaar över til at
bruges som Gaardnavne. Jeg skal nævne et eneste
Eksem-pel af mangfoldige. En Gaard i Nerstrand, Ryfylke, Norge,
heder Hinderaa, i Middelalderen Hindará, Gen. Hindarár.
I haku{3- betegner p det aandende á", ligesom i f|>i
0de-motland, faepi Bräkt. 23, WAj)[i] Sölvesborg.
Formen o for "Aa" i Sammensætning maa, som jeg tror,
forklares paa fölgende Maade. Ordets nordiske Form har
engång været *áhwu, af en forgermansk Urform *aqa. Men
som sidste Sammensætningsled kunde dette i Ursproget være
svagt betonet, og det gik da lydret gjennem *agwä över til
*awä7 *awu] jfr. Brugmann, Grundriss2 I S. 609 § 676 b.
Dette maatte saa igjen blive til tostavelses *auy hvilket
en-delig efter min Formodning i svagt betonet Stavelse blev til
enstavelses *auy hvoraf til Slutning det paa Fyrunga-Stenen
]) Denne Förklaring er ogsaa optaget af Noreen, Altschwed. Gramm.
S. 486.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
