Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B löndal: Anmälan.
93
meget faa Tilhængere. Men na kommer vi til det vœrste.
For-uden disse fire anerkendte og nogenlnnde fastslaaede Betninger
findes der en hel Del Blandinger og Nuancer. Der er
hervedop-staaet en nœsten babylonisk Förvirring i
Retskrivningssporgsmaal-et og Resultatet maa kort og godt siges at være: det möderne
isländske Sprog har ingen fastslaaet Retskrivning.
Hr Zoéga anvender hovedsagelig "Journaiistretskrivningen",
men ganske vist med den store Ændring, at han överalt skriver
je for ê (è). Han beholder altsaa e og y (^), skriver ft for pt og
-ur for -r. Bogstavet œ behandler han ganske som œ, som han
ifolge Nutidssprogets Sædvane indsœtter överalt, hvor der ifolge
Etymolojjien burde staa œ; ved en Trykfejl er œ dog beholdt
under Artiklen svenska, svenskur — sœnska, sœnskur, men naar man
saa slåar op sœnska, scenskur, findes det naturligvis trykt som
sœn-ska, sœnskur.
En Ordbogsforfatter er desvœrre i saa mängt og meget
bunden af Overleveringen, saa forkert den end kan være i de enkelte
Tilfælde. Imidlertid mener jeg, at naar Overleveringen hvad
Ret-skrivningen angaar er saa vaklende som i Isländsk, maa
Forfat-teren være friere stillet end överfor et Sprog, hvis Retskrivning
kan siges at være nogenlunde fastslaaet. Henvisninger fra andre
Skriveformer end den valgte, saa enskelige de end kan være, maa
man i et lille Leksikon, som det foreliggende, se bort fra,
und-tagen i ganske enkelte Tilfælde. Dog tror jeg Förf. her er gaaet
noget for vidt. Det vilde f. Eks. have været heldigt, hvis han
havde opfort altaf (’always’) som ét Ord; nu findes det kun under
allur, hvor en Begynder næppe vil falde paa at sege det.
Hvad Alfabetiseringen angaar har han behandlet a og á, i
og i, o og 6, u og u og d og et som samme Bogstav (i Mods. til
Cleasby-Vigfusson, der her folger det isl. Alfabets Orden), og heri
er jeg ganske enig med Förf., da dette maa anses for. den mest
praktiske Ordning i en Ordbog der ogsaa er bestemt for
Udlændinge. Paa et enkelt Sted har jeg lagt Mærke til en lille Fejl i
Ordenen, i det Ordene frihyggjumaäur, frikirkja, frikirkjumactur
skulde staa föran frilla i Stedet for efter frillusonur, som de staar
i Bogen.
Med Hensyn til det optagne Ordforraad har Forfatteren
været vanskelig stillet. Bogen er jo tildels bestemt for Islændere,
der vil lære Engelsk, tildels for Udlændinge, som vil lære Isländsk.
Set fra de forstes Ståndpunkt maa Opgaven siges at være löst
godt, idet man ikke vil savne ret mange af Talesprogets
alminde-lige Ord. Men for Udlændinge stiller Sägen sig noget anderledes;
da det Sprog, de först og freramest kommer i Beröring med, er
Literatursproget, vil de finde, at et lille Leksikon som dette ikke
altid kan hjælpe dem. Men de vil dog finde forbausende meget,
og adskilligt, som de ikke vil finde i andre Ordboger. —
Sam-mensatte Ord mangler der selvfolgelig mange af, men dette er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
