Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 Am. B. Larsen: Anmälan.
med dem i Sverige, navnlig for at efterspore, fra hvilke dele av
Sverige disse egnes kolonister er komne; men det er også
lære-rigt at sammenligne dem med de forholdsvis mindre beslægtede
bygdemål længre borte, i Norge og dets gamle bilande.
Tiltrods for sin udpræget östskandinaviske karakter har de
nemlig også et antal specielle överensstämmelser med
vestskandi-naviske mål, hvorav vel nogle kunde vœre tilfældige — thi
mel-lem de mangfoldige sproglige enheder i to store dialektregioner,
kan der vel altid findes nogle par på hver side, som har et antal
fœnomener tilfœlles — men her er der også nogle som vidner om,
at grupperne i fortiden har besiddet visse fælleseeenskaber. som
har vœret årsag til de nu herskende beslægtede udviklinger.
Som en ting, der således vidner om slægtskab i én
henseen-de mellem dialekter, der efter sin hele habitus er lidet beslægtede,
vil jeg anföre övergången av p i pronominale ord til t *), i enkelte
tilfælde A, hvilken er fælles for de östsvenske mål og færöisk:
dersom islandsken aldeles ikke har 3 i pronominale ord, står denne
endnu på det fælles ståndpunkt som östsvensk og færöisk vidner om.
Ligeså, at gammelt hv i nogle sydlige östsvenske mål (i
Sydfinland og Estland) er bleven til kvt ligesom i den störste del
av Norge og på Færöerne; at det i andre östsv. mål er bleven £0,
ligesom i visse dele av Norge, har nogle bindeled dertil gjennem
Nordsverige — pronominale ord har dog neppe i östsvensk hi>
eller gv. Endvidere ps mod i Sverige fs, i mange av målene,
ligesom mere eller mindre gjennemfort i de sydvestlige dele av
Norge, på Færöerne og Island. At II bliver til dl ligesom i de
samme dele av Norge, på Færöerne og Island har kun lidet område
i östsvensk (en del av Ålands härad). Av böiningslæren bör
an-föres, at de östsvenske mål har refleksivformer på st (i præs. dog
kun å), ligesom dialekterne på hele Norges vestkyst, på Færöerne
og Island. Og av ordföiningslæren kan man vel medtage, at de
östsvenske bygdemål, ligesom de bergenske hos os, bruger præp.
tu istedenfor at föran infinitiver (s. XL).
På grund av sådanne overensstemmelser mellem de yderste
östskandinaviske og de yderste vestskandinaviske mål må man
an-tage, at disse er de formedelst geografiske forhold bevarede rester
av en nordskandinavisk sprogenbed, som havde spirerne til disse
ting tilfælles. I de ovenanförte henseender synes de geografiske
bindeled gjennem Nordsverige, tildels også dele av Norge, at være
eliminerede ved administrations- og kulturpåvirkninger söndenfra.
Nær ved at være på samme made isolerede på to store sprogöer
er de gamle diftonger au, 0y og ei i östsvensk og vestskandina-
*) Som et eksempel på at denne övergång også findes i Norge, nœvnes
i ordb. (s. 127) tan fra Bindalen på Helgeland. Herved er dog at bemærke
at Boss, efter hvem formen citeres, opförer dette ord som en form av denne
eller nöiagtigere denna, hin, som i betydning og brug pleier at vœre
tyde-lig skilt fra den; det kunde vel tiltrods for sit kjön oprindeligt vœre én av
de udbredte apokoperede former av dettane, hint.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
