Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amu B. Larseni Anmälan. 291
ndlyd i dansk og tydsk); men jeg kan ikke helt værge mig for
den frygt, at jeg deri tager feil, og at tegnet betyder noget an*
det. På samme side anföres: "När h bortkastas, uppträder i västra
Nyland en märkbar spiritns i stället"; da en sådan spiritns ikke
er noget almindelig bekjendt fænomen, barde den vel have været
noget nöiagtigere kacakteriseret. S. XXII omtales, at i Estland
er r vibrerende föran g, k, m, p, v, tv. Skal man derav slätte, at
r {i Finland og) i antevokalisk stilling i Estland ikke er
vibre*-rende? I sammenhæng med lydlœren vil jeg også nœvne et par
ting av ordbogens lydnotering, som fra mit norske ståndpunkt
synes påfaldende. Der noteres jævnlig stavelsebærende konsonant,
navnlig n, efter en ikke homorgan konsonant, f. eks. s. XXXIV
padvys, s. 8 agnb(äsu osv. Hos os förekommer sådant ikke; en
nasal eller likvida i efterlyden efter stemt ikke homorgan
konsonant medtages enten i foregående stavelse (undertiden i
assimi-leret tilstand), eller den assimileres og bærer stavelse, eller der
udtales en (indskudt eller reduceret) vokal föran den; med den
bestemte artikel n sker altid det sidstnævnte (hvis ikke
ureduce-ret vokal bevares) f. eks. haugen eller haujen, reven. Ligesom Ross
i sin norske ordbog ikke betegner denne reducerede vokal, men
skriver f. eks. häujn, således kan det måske også tænkes, at förf.
Jiar gjort i sin ordbog, og at f. eks. padvns er unöiagtigt for
pad-t&ns. Ligesom i tidligere arbeider opförer förf. jævnlig "tykt V9
som läng konsonant, f. eks. i bäli m., av gammelt bœlgher. Da
det "tykke V9 i norsk kun förekommer som kort konsonant, er
kortheden for vor forestilling knyttet til dens væsen; et "tykt l"
som ikke er momentant, må for os enten falde ind under det kar
kuminalt udtalte virkelige ("divided") l eller også under det
ka-kuminale d. Det östsvenske "tykke F, særlig det länge, er måske
av den förstnævnte art; derfor tåler den omstændighed, at den
samme betegnelse, også med længdetegn, er anvendt i en form
bœläg < bordlägga (fra Föglö og Kumlinge); denne sammensætning
förekommer også hos os og oldn. rSt-\-l udtales i den, ligesom i
andre lignende tilfælde, som gemineret kakuminalt l — ikke ved
forlængelse af det "tykke l". — Formlæren giver særdeles meget
på lidet rum.
Hvad opstillingen angår, pleier forfatteren nödig at slå
ens-lydende ord sammen til en artikel, når betydningerne er skarpt
av-grænsede, selv om de synes nær beslægtede; f. eks. bälg m.
op-stilles således som 3 forskjellige ord: I = "lädersäck", II —’"hylsa
som omger korn- eller rågax" og III =- "träbeläggning ytterst
förut i segelfarkoster". Dette er vistnok også det försigtigste; men
det förekommer mig at det er en ret almindelig erfaring, at det
forbindende fællesbegreb i sådanne tilfælde leilighedsvis kan dukke
uventet frem under almuens tale.
I de til sammenligning anförte citater fra andre nordiske
sprog har jeg noteret mig et par former, som synes at være unöi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
